10,1K
Mad til fryseren – fryseegnede vegetarretter.
Selvom jeg elsker at lave mad, så har jeg også nogle dage, hvor jeg bare ikke helt har tid til at stå i køkkenet (eller ikke orker det). Derfor prøver jeg altid på at have nogle rester i fryseren og i dette indlæg vil jeg gerne give jer nogle tips til, hvilke retter der er særlige gode til en tur på frys.
Faktisk fryser jeg næsten alle rester ned, men nogle retter laver jeg gerne en ekstra stor portion af og laver en masse til fryseren. Så er der altid nem aftensmad til de travle dage og så tager aftensmaden altså kortere tid at forberede, end det gør at smøre en rugbrødsmad (eller ringe efter en pizza).
Min favoritter er disse, som jeg ofte laver en rigtig stor portion af og fylder fryseren:
- Indisk daal. En af mine yndlingsretter og som sagtens kan klare en tur på frost. Jeg laver en stor portion og fryser retten ned i portionsstørrelser med ris til (jeg ved at man ikke anbefaler at genopvarme ris, men det har vi altid gjort hjemme hos os – ellers så frys det ned uden).
- Suppe! Faktisk er de fleste supper rigtig gode efter en tur i fryseren, men min opskrift på min allerbedste suppe er altid god efter en tur i fryseren. Jeg fryseren den uden grøntsager og serverer gerne suppen med lidt frisk grønt eller nudler.
- Græskarsuppe. Endnu en suppe, men suppe er altså helt genialt her til efteråret. Som med de andre, så laver jeg gerne en stor portion og fryser ned i fryseposer.
- Falafler. Ikke en egentlig ret i sig selv, men hvis de spises sammen med nogle købte tortillapandekager, lidt grønt og en dressing, så er der nogenlunde nem aftensmad.
- Lasagne. Jeg har lavet en ny opskrift på lasagne med røde linser, som jeg snart deler med jer. For lasagne er en ægte hverdagsklassiker og især god at have i fryseren også.
Andre ting, som jeg forsøger at have i fryseren altid:
- Hjemmebagt rugbrød.
- Surdejsboller.
- Æblemuffins – som er geniale til madpakken.
- Minirugbrød.
Har I andre retter, som fungerer i fryseren?
4 Kommentarer
Du skriver at du fryser næsten alle rester ned.. Er der noget der absolut ikke egner sig til at bliver frosset? Du har mange lækre opskrifter på gryderetter for eksempel men jeg er alene så det kunne være rart at fryse det ned så jeg ikke er tvunget til at spise det en uge ad gangen .
Hej :-) Ja det gør jeg. Jeg fryser ikke så ofte retter med yoghurt osv. – men ellers tror jeg faktisk, at jeg fryser det meste. Ellers så spørg endelig på den ret du tænker, så kan jeg fortælle om jeg har forsøgt at fryse den :-)
Hej Stinna
Jeg er blevet vild med din hjemmeside og jeg elsker kød, men jeg er totalt forelsket i dine retter og deres fantastiske smag
Tak for den
Glædelig jul og god nytår
Christina
Hej, tusind tak skal du have :-) Godt nytår til dig også.