Vegetarisk madplan uge 9

af Stinna

Så blev det igen weekend og dermed også tid til næste uges madplan – uge 9

Hermed næste uges madplan. Hver anden dag består madplanen af rester – herhjemme er vi vilde med rester, så vi ikke skal stå i køkkenet hver dag. Der er i denne madplan fokus på nem hverdagsmad, hvor det er nemt at få spist grøntsager. Jeg har forsøgt at lade mange af ingredienserne gå igen, så der er ekstra fokus på at få brugt de ingredienser man alligevel har fået købt.

God fornøjelse! Jeg håber at I kan få lidt inspiration.

MANDAG: Nudler, grøntsager og edamamebønner i grøn karry.

Ugens første ret er denne lækre ret med grøn karry, edamamebønner og nudler.

Lav gerne en stor portion, så der også er til tirsdag.

Find opskriften lige her.

TIRSDAG: Rester fra mandag.

ONSDAG : Vegansk kikærtesuppe med skøn krydret sauce.

Onsdagens ret er denne lækre suppe med kikærter. Suppen er lavet med skønne krydderier, en dåse hakkede tomater og kokosmælk.

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag.

Find opskriften her.

TORSDAG: Rester fra onsdag.

FREDAG: Kisir – tyrkisk bulgursalat.

Fredagens ret er denne tyrkiske salat med den skønneste tomatdressing. Serveres sammen med veggiedeller eller falafler – evt. dem der kan købes og bare lige skal varmes.

Find opskriften lige her.

LØRDAG: Hjemmelavet pizza.

Lørdagens menu består af hjemmelavet pizza. Prøv evt. denne grove fuldkornsbund.

Find opskriften lige her.

SØNDAG: Restedag eller tærtedag

Søndag er igen i år en restedag. Spis de rester du har i køleskabet eller brug ugens grøntsager og rester i en lækker tærte. Måske denne tærte med karameliserede rødløg?

Find opskriften lige her.

SØDE SNACKS
Denne uges søde snack denne lækre nutella.. med bønner! Spises på boller, pandekager eller andet lækkert.
Find opskriften lige her

2 Kommentarer

Anne 23. februar 2019 - 17:14

Hej Stinna
Dine madplaner er virkelig inspirerende, og dine opskrifter er lette at gå til. Tak!
Mange af dine opskrifter indeholder kokosmælk, men jeg er virkelig ikke fan af smagen Normalt plejer jeg bare at supplere op med ekstra hakkede tomater eller boullion, men det giver vel ikke helt samme konsistens? Kender du måske nogle varianter af kokosmælk, der har en mindre karakteristisk smag? Eller har du forslag til alternativer?
Knus Anne

Reply
Stinna 28. februar 2019 - 20:43

Hej Anne, mange tak skal du have :-)
I de fleste af opskrifterne bidrager kokosmælk med noget cremet – så måske soyafløde eller almindelig fløde istedet? Jeg synes der er stor forskel på kokosmælk. Nogle af dem er meget søde i smagen, dem er jeg ikke til. Men jeg mener, at den økologiske Santa Maria smager godt.

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.