Vegetarisk madplan uge 21

af Stinna

Vegetarisk madplan med indkøbsliste

Så blev det igen tid til madplanen. I denne uge har jeg forsøgt at have lidt forskelligt på madplanen, så der forhåbentligt er noget de fleste kan lide. Ellers kan madplanen også sagtens blot bruges som inspiration. Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer. 

I denne uge byder madplanen på: 

  • Kikærte-blinis med avocadocreme. Serveret med krydret bønnesalat til.
  • Min mors bedste blomkålssuppe. Serveret med groft brød til.
  • Vegetariske boller i tomatsauce. Min kærestes opskrift, som virkelig blev god.
  • Hjemmelavet pizza – det er én af mine livretter, så jeg forsøger altid at snige pizza ind i vores madplan herhjemme.
  • Madpandekager med rester. Den nemmeste måde at få spist rester på.
  • Amerikanske pandekager. Søde, tykke pandekager.

Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn. 

God fornøjelse!

Mandag: Kikærte-blinis med avocadocreme og bønnesalat til

Mandagens aftensmad består af kikærteblinis med avocadocreme. Serveret med denne bønnesalat til.

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til tirsdag (vent med guacamole til på dagen).

TIRSDAG:

Rester fra mandag.

Onsdag: Min mors bedste blomkålssuppe

Onsdagens aftensmad består af denne nemme blomkålssuppe. Opskriften har jeg fra min mor, som ofte laver den når vi kommer forbi til aftensmad. Serveres med groft brød til. Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag.

Find opskriften på blomkålssuppe lige her.

TORSDAG:

Rester fra onsdag.

Fredag: Vegetariske boller i tomatsauce

Fredagen består af denne skønne ret, som min kæreste har udviklet opskriften på. Vegetariske boller i tomatsauce og spaghetti.

Find opskriften på vegetariske boller i tomatsauce lige her.

Pizza

Lørdag: Hjemmelavet pizza

Lørdag spiser vi gerne noget ekstra lækkert. Så hvis du skal lave hjemmelavet pizza, så er denne grove variant god. Jeg er vild med en krydret pizzasauce, ost, løg og artiskokker på min pizza (pizza er ikke på indkøbslisten).

Søndag: Restedag

Brug ugens reste-grønt i disse madpandekager. Ellers kan du prøve mine spinatpandekager, hvis du har spinat i enten køleskabet eller fryseren.

(Madpandekagerne er ikke på indkøbssedlen, men kan laves af ugens rester).

Amerikanske pandekager

Ugens søde snack: Amerikanske pandekager

Ugens søde snack er disse amerikanske pandekager.

Serveres med marmelade og sirup – eller hvad du ellers er vild med at komme på pandekager. De amerikanske pandekager er ikke på indkøbslisten.

Indkøbsliste:

Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.

Grønt1 stor pose frisk spinat
1 pakke hvidløg
4 stk. avocado
2 stk. citron
1 kg løg
3 stk. løg
400g grønne bønner (friske eller fra frost)
6 stk. tomater
1 pakke bredbladet persille
2 blomkål
Kølevarer5 æg
2 dl creme fraiche
1 bøtte salatost / fetaost
50-100g parmesanost
1 dl piskefløde
1 pakke frisk pasta
Frostvarer
Tørvarer4 dåser kikærter
Spidskommen
Salt + peber
2 dl hvedemel
Olivenolie
Solsikkekerner
1 dåse kidneybønner
Havregryn
1 glas soltørrede tomater i olie
Tørret chili
Sød paprika
Tørret timian
1 dåse hakkede tomater
2 små dåser tomatpure
Tørret oregano
Æblecidereddike (kan byttes ud med andet syrligt, fx citron)
Grøntsagsbouillionterninger
Rød karrypasta
2 dåser kokosmælk
Ristede cashewnødder (til topping til suppe)
Groft brød til suppen

Vegetariske madplaner

Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.