Falafler med gulerødder

af Stinna

Falafler med gulerødderFalafler med gulerødder. Det er slet ikke den første opskrift på falafler der bliver delt herinde på bloggen, men i min familie er vi altså virkelig vilde med falafler og jeg synes ofte det er lidt sjovt, at afprøve nye varianter – fx som dagens opskrift, som (næsten) er min almindelige opskrift på falafler, men hvor de er tilsat gulerod.

Falafler med gulerødder

Den opmærksomme læser vil opdage, at jeg også har delt opskriften på falafler med søde kartofler. Den opskrift minder en hel del om denne, men hvor der så er tilsat gulerødder til falaflerne istedet for den søde kartoffel. Begge dele fungerer rigtig godt, giver en lidt anden smag og så er det en nem måde at spise lidt ekstra grønt på.

Falafler med gulerødderFalaflerne er glutenfri, hvis du vælger at bruge glutenfri havregryn. Husk først at stege én falafel og så smage til. Der er stor forskel på, hvor krydret og salt man gerne vil have sine falafler. Jeg er vild med en del smag.

Herhjemme blev de serveret med pandebrød og dressing.

Men nu til opskriften på falafler med gulerødder:

Falafler med gulerødder

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid20 minutter
Antal: 20 stk.
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 500 g gulerødder
  • 3 dl havregryn finvalsede
  • 1 dåse kikærter
  • 1 æg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stor håndfuld bredbladet persille
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. tørrede koriander
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. citronsaft
  • eventuelt lidt rød chili.

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Vask gulerødderne, skræl dem og skær dem i mindre stykker.
  • Kom dem i ovnen i et ildfast fad og bag dem til de er møre.
  • Kom gulerødderne i en blender.
  • I blenderen tilsættes havregryn, kikærter, æg, løg, hvidløg, persille, spidskommen, koriander, salt og citronsaft. Blend det hele godt sammen. Hvis du ikke har en blender, så brug en foodprocessor eller stavblender.
  • Kom olie på en pande.
  • Start med at stege én falafel, for at smage om der er nok krydderi i.
  • Steg resten af falaflerne til de er gyldne.
  • Spises med pandebrød og dressing.
  • Velbekomme!

Falafler med gulerødder Falafler med gulerødder

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

4 Kommentarer

Ann 15. november 2017 - 20:17

Dem glæder jeg mig til at lave! :)

Kan man bruge noget andet end æg i opskriften? Gerne et andet alternativ end mælk :)

Reply
Stinna 20. november 2017 - 20:58

Det har jeg desværre ikke forsøgt med. Måske et par kogte kartofler? :-)

Reply
Christina 2. januar 2018 - 08:43

Hej Stinna,
Jeg lavede disse falafler som som vafler forleden og de smager rigtig dejligt! (Jeg er vild med at der er gulerødder i, det runder smagen af på sådan en lækker måde).

Jeg synes dog at de var en smule … ‘tørre’, den der følelse man nogengange kan få fra kikærter (hvis man nu ikke er den helt store kikærtefan, men så gerne vil kunne li’ dem). Har du noget bud på hvad det kan skyldes?
Tak for en dejlig blog!

Reply
Stinna 2. januar 2018 - 16:11

Hej Christina :-)
Tusind tak skal du have. Jeg synes ofte at falafler kan blive lidt tørre, hvis de ikke steges i olie på en pande. Måske der skal noget olie i dejen så, når du steger dem som vafler :-) God dag!

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.