Så blev det igen weekend og dermed også tid til næste uges madplan – uge 10
Hermed næste uges madplan. Hver anden dag består madplanen af rester – herhjemme er vi vilde med rester, så vi ikke skal stå i køkkenet hver dag. Der er i denne madplan fokus på nem hverdagsmad, hvor det er nemt at få spist grøntsager. Jeg har forsøgt at lade mange af ingredienserne gå igen, så der er ekstra fokus på at få brugt de ingredienser man alligevel har fået købt.
God fornøjelse! Jeg håber at I kan få lidt inspiration.
MANDAG: Linsegryde med gulerødder, kokosmælk og røde linser.
Ugens første ret er denne skønne linsegryde. Linsegryden er lavet med røde linser, gulerødder, løg, hvidløg, lækre krydderier og kokosmælk.
Lav gerne en stor portion, så der også er til tirsdag.
TIRSDAG: Rester fra mandag.
ONSDAG : Vegetarisk minestronesuppe.
Onsdagens ret er denne lækre minestronesuppe med gulerødder, suppehorn og krydderier.
Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag.
TORSDAG: Rester fra onsdag.
FREDAG: Cremet blomkålssalat.
Fredagens ret er denne lækre blomkålssalat med creme fraiche-dressing. Serveres sammen med veggiedeller eller falafler – evt. dem der kan købes og bare lige skal varmes.
LØRDAG: Hjemmelavet pizza.
Lørdagens menu består af hjemmelavet pizza. Prøv evt. denne grove fuldkornsbund.
SØNDAG: Restedag eller tærtedag
Søndag er igen i år en restedag. Spis de rester du har i køleskabet eller brug ugens grøntsager og rester i en lækker tærte. Måske denne tærte med karameliserede rødløg?
SØDE SNACKS
Denne uges søde snack dette lækre bananbrød med chokolade og peanutbutter. Spises med smør på.
Find opskriften lige her