Vegetarisk madplan uge 11

af Stinna

Så blev det igen weekend og dermed også tid til næste uges madplan – uge 11

Hermed næste uges madplan. Hver anden dag består madplanen af rester – herhjemme er vi vilde med rester, så vi ikke skal stå i køkkenet hver dag. Der er i denne madplan fokus på nem hverdagsmad, hvor det er nemt at få spist grøntsager. Jeg har forsøgt at lade mange af ingredienserne gå igen, så der er ekstra fokus på at få brugt de ingredienser man alligevel har fået købt.

God fornøjelse! Jeg håber at I kan få lidt inspiration.

MANDAG: Indisk gryderet med blomkål og gulerødder

Ugens første ret er denne lækre indiske vegetarret med blomkål, gulerødder og den lækreste krydrede sauce.

Lav gerne en stor portion, så der også er til tirsdag.

Find opskriften lige her.

TIRSDAG: Rester fra mandag.

ONSDAG : Skøn salat med gulerødder, kikærter og feta.

Onsdagens ret er denne lækre salat med gulerødder. Brug resten af gulerødderne fra i mandags til denne salat. Køb nogle falafler og spis dem til.

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag.

Find opskriften her.

TORSDAG: Rester fra onsdag.

FREDAG: Cremet spidskålssalat.

Fredagens ret er denne lækrespidskålssalat med hvidløgsdressing, edamamebønner, æbler og ristede mandler. Serveres sammen med veggiedeller eller falafler – evt. dem der kan købes og bare lige skal varmes.

Find opskriften lige her.

LØRDAG: Hjemmelavet pizza.

Lørdagens menu består af hjemmelavet pizza. Prøv evt. denne grove fuldkornsbund.

Find opskriften lige her.

SØNDAG: Restedag eller tærtedag

Søndag er igen i år en restedag. Spis de rester du har i køleskabet eller brug ugens grøntsager og rester i en lækker tærte. Måske denne tærte med karameliserede rødløg?

Find opskriften lige her.

SØDE SNACKS
Denne uges søde snack denne fine chokoladetærte med sprød nøddebund og et cremet chokoladelag.
Find opskriften lige her

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.