Vegansk linsegryde med gulerødder og kokosmælk

af Stinna
Vegansk linsegryde med gulerødder og kokosmælk

Vegansk linsegryde med gulerødder og kokosmælk. Denne lækre veganske gryderet blev lavet i går, hvor min kæreste og jeg havde lyst til noget varmt til aftensmad. Denne linsegryde er lavet med røde linser, gulerødder, løg, hvidløg, lækre krydderier og kokosmælk.

Vegansk linsegryde

Vi er i sommerhus hvor det er snevejr. Egentligt havde jeg handlet ind til denne grønkålssalat, men istedet lavede jeg denne ret ud fra, hvad vi lige havde i skabene. Den endte med at blive virkelig god (og virkelig nem at lave), så derfor vil jeg gerne dele opskriften med jer. Faktisk så god, at vi endte med både at spise den til frokost og aftensmad.

Linsegryde med røde linser

Nu til opskriften på linsegryde. Jeg har angivet at der er til fire personer, men så er der også til en rest dagen efter. Hvis du vælger at spis ris til, så er der til flere personer. I denne linsegryde har jeg anvendt røde splitlinser, da de koger bedre ud og derfor giver en skøn og cremet linsegryde.

Vi spiste den veganske linsegryde med hjemmelavede naanbrød – men købte er også altid et hit herhjemme.

Vegansk linsegryde med gulerødder og kokosmælk

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Samlet tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 2 stemmer

Ingredienser

  • olie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1/2 tsk. kanel
  • 2 spsk. tomatpure
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 4 dl vand
  • 4 dl røde linser
  • 1 dåse kokosmælk (400 ml)
  • 3 gulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • salt

Topping

  • persille
  • creme fraiche eller soyayoghurt
  • evt. ris

Sådan gør du

  • Kom lidt olie i en gryde.
  • Hak løg og hvidløg. Tilsæt det til gryden og lad det stege lidt.
  • Tilsæt krydderierne og lad det stege lidt.
  • Tilsæt nu tomatpure, hakkede tomater, vand, linser og kokosmælk.
  • Skræl gulerødder og skær dem i mindre stykker. Skær peberfrugt i mindre stykker. Tilsæt det til gryden.
  • Lad linsegryden simre til linserne er møre. 
  • Smag til med salt.
  • Toppes med persille og lidt yoghurt. 
  • Velbekomme.

Noter

Linsegryden kan sagtens laves dagen før den skal spises.
Vegansk linsegryde med gulerødder og kokosmælk

Er du vild med vegetariske gryderetter, så er disse måske noget for dig:

Vegansk linsegryde med gulerødder og kokosmælk

Du er også velkommen til at kigge forbi min profil på instagram, hvor jeg deler forskellige madbilleder fra min hverdag.

19 Kommentarer

Tanja Larsen 15. august 2019 - 21:53

Anbefales

Reply
Stinna 17. august 2019 - 11:18

Så dejligt at høre :-) Tak

Reply
Sofie 18. september 2019 - 17:06

Min go-to opskrift på en dejlig varm linsegryde :) ! Den er så nem og billig, og varmer dejligt med krydderierne.

Reply
Stinna 18. september 2019 - 22:46

Så dejligt at høre. Mange mange tak :-)

Reply
Trine 22. februar 2021 - 18:03

5 stars
Nøj den er god! Jeg plejer at lave en lidt mere skrabet udgave, men det gør jeg bestemt ikke mere!

Reply
Stinna 22. februar 2021 - 18:11

Tusind tak! :-)

Reply
Natasja Teslak 10. oktober 2019 - 22:20

Kan man udskifte linserne med sød kartoffel og stadig få samme konsistens? Og kan man evt. tilføje aubergine, uden det vil være fuldstændig malplaceret?

Reply
Stinna 11. oktober 2019 - 13:05

Hej, det tror jeg desværre ikke at du kan :-) Linserne har en anden konsistens, end sød kartoffel. Jeg tror godt at du kan tilsætte aubergine, men jeg har ikke forsøgt. Ellers har jeg også denne opskrift : https://stinna.dk/aftensmad/vegetarisk-gryderet-med-aubergine-og-linser.html

Reply
Natasja Teslak 14. oktober 2019 - 15:03

Tak for svar.
Lige et spørgsmål mere: hvis man laver retten om formiddagen, men varmer den op til aftensmaden – bliver linserne så udkogte? Og hvornår ved jeg, om de er møre nok?

Reply
Anja 27. december 2019 - 19:44

Mums en lækker ret!! Mand og børn spiste med velbehag.

Reply
Stinna 28. december 2019 - 11:59

Hvor er det dejligt at høre, tusind tak :-)

Reply
Anton 25. august 2020 - 19:10

5 stars
Lækker og nem ret.

Reply
Stinna 25. august 2020 - 19:40

Tusind tak :-)

Reply
Simone 3. januar 2023 - 13:58

5 stars
Så god! Smager dejligt!

Reply
Stinna 3. januar 2023 - 17:16

Tusind tak :-)

Reply
Annita 25. april 2023 - 17:44

Åh det smager godt. Vi har lavet retten nogle gange. Kan man mon fryse det ned?

Reply
Stinna 26. april 2023 - 10:21

Tusind tak. Det tror jeg sagtens, jeg har dog ikke forsøgt med denne opskrift.

Reply
Mette Mortensen 24. maj 2024 - 20:29

Skal man gøre noget med linserne inden de kommer i? Eller kan man bare tage dem direkte fra posen? Derudover tænkte jeg på hvad forskellen er på fløde/mælk og kokosmælk?

Reply
Stinna 27. maj 2024 - 11:32

Bare ud af posen og skylles inden de kommer i :-)
Kokosmælk giver en skøn smag til retten synes jeg.

Reply
5 from 2 votes

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.