Couscous salat med fetaost og avocado

af Stinna
couscous salat

Simpel opskrift på en skøn couscous salat med fetaost og avocado. Salaten består af en klassisk olie-citron dressing og salaten er toppet med fetaost. Denne opskrift er virkelig simpel og er nem at lave.

Couscoussalat

Denne opskrift er inspireret af min opskrift på tabouleh, som er en af mine favoritter. Opskriften på couscous salat er virkelig nem. Jeg har valgt at bruge ret simple ingredienser – og så har jeg lavet en skøn oliedressing med citron, paprika og chili. Salaten er toppet med salatost og avocado, men ellers vil saltmandler også smage skønt derpå.

Couscoussalat

Nem opskrift på couscoussalat. Opskriften rækker som tilbehør til 3-4 personer.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna
5 fra 2 stemmer

Ingredienser

  • 1 dl ukogt couscous
  • 2 stk. røde peberfrugter
  • 250 g tomater
  • 1/2 stk. løg
  • 1/2 stk. spidskål

Dressing

  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1/2 tsk. paprika
  • 1 drys tørret chili
  • salt og peber

Topping

  • 1 håndfuld feta eller salatost
  • 1 stk. avocado

Sådan gør du

Salat

  • Start med at koge couscous som anvist på posen. Lad det derefter køle helt af.
  • Skær peberfrugt i tern og skær tomater i halve eller kvarte. Kom det i en skål.
  • Hak løg fint og tilsæt det til skålen.
  • Snit spidskål fint og tilsæt det til salatskålen.

Dressing

  • Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt og peber.

Servering

  • Bland det afkølede couscous med salaten. Hæld dressingen over og vend det godt rundt.
  • Top salaten med salatost og avocadotern.
  • Velbekomme.

Forslag til tilbehør

Prøv at servere salaten sammen med haydari og de lækreste vegetarfrikadeller.

couscous salat

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

5 from 2 votes (2 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.