Rødbedesalat med feta

af Stinna

Rødbedesalat med feta, persille og hakkede mandler. Bagte rødbeder smager skønt og i denne opskrift er de vendt i en dressing lavet med sennep, olie, honning, soyasauce og eddike. Det giver en skøn smag til rødbedesalaten

Opskrift på rødbedesalat

Opskriften på rødbedesalat er ganske simpel og består ikke af mange ingredienser (måske kun dressingen). Fetaost, eller salatost, passer virkelig godt sammen med rødbeder og giver en skøn salt smag til salaten.

Rødbedesalat

Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 400 g skrællede rødbeder

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 lille tsk. sennep
  • 1 tsk. honning
  • 1 tsk. æblecidereddike eller balsamico
  • 1 tsk. soyasauce
  • peber

Topping

  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • 1 håndfuld salatost / fetaost
  • 1 håndfuld mandler

Sådan gør du

  • Start med at skrælle rødbederne. Skær dem i tern af cirka 1×2 cm størrelse. Kom dem i et ildfast fad.
  • Rør dressingen sammen og fordel den over rødbederne. Sæt fadet i ovnen ved 200grader varmluft i 30 minutter – til de er møre, men stadig har bid.
  • Når rødbederne er kølet af, kommes de i en skål/tallerken.
  • Top salaten med hakket bredbladet persille, hakkede mandler og salatost. Velbekomme.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.