Saltede mandler

af Stinna

Saltede mandler

Saltede mandler – knasende sprøde saltmandler. Disse lækre saltede mandler er perfekte til ethvert tapasbord, eller bare som en virkelig god og knasende snack. I sidste weekend havde jeg lavet vegetarisk tapas til min søster og ven og jeg valgte at servere disse nemme saltmandler til, da de er perfekte til et glas koldt hvidvin. Opskriften har jeg fra min moster, som lavede dem til min kusines studenterfest. Jeg har fået lov til at dele opskriften med jer herinde. 

Hjemmelavede saltede mandler

Saltmandler er noget jeg laver rimelig ofte. De er nemlig den perfekte snack, de er gode som drys på salat eller som drys til fx pastaretter. Hvis du ikke allerede har lavet saltmandler, så bliver du nødt til det nu. De er så lækre og så nemme at lave. Det kan ikke gå galt :-) De er afsindigt nemme at lave. Faktisk blander du blot kogende vand sammen med salt, vender mandlerne i. Herefter trækker de lidt, vandet hældes fra og mandlerne bages i ovnen. Når de så er færdigbagte og afkølede, så har du den nemmeste og sprødeste snack. 

Hvis du også er vild med saltmandler, så er du sikkert også vild med disse soyamandler. Eller denne opskrift på krydrede nødder. 

Opskrift på saltmandler

Herunder er opskriften på de nemme saltede mandler. Kom også gerne andre krydderier ved, jeg kan bare bedst lide dem bare med salt. Lav gerne en stor portion – de bliver spist overraskende hurtigt herhjemme. 

Saltede mandler

Nemme og lækre saltmandler. Perfekte som snack eller topping til salat.
Forb. tid5 minutter
Tilb. tid40 minutter
Ret: Snack
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 portion
Forfatter: Stinna - www.stinna.dk
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 200 g mandler
  • 3 spsk. groft salt
  • 2 dl kogende vand

Sådan gør du

  • Kog vandet og kom det efterfølgende i en skål.
  • Tilsæt salt og rør rundt, så det opløses.
  • Tilsæt nu mandler. Lad det trække i 20 minutter. Gerne med et klæde over.
  • Nu hældes vandet fra. Kom mandlerne på en bageplade og bag ved 150grader i 15-18 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
  • Kom de varme saltmandler på en kold tallerken. Lad mandlerne køle af og spis.

Opbevaring af saltmandler

Hvis du, mod al forventning, ikke får mandlerne spist med det samme, så kan de opbevares i en lufttæt beholder. Men herhjemme har jeg aldrig prøvet at skulle gemme dem mere end et par dage. 

Saltede mandler

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

21 Kommentarer

Lækre links #3 | Lise Balslev 25. august 2014 - 11:16

[…] 6 // Ingen lækre links uden lidt til ganen. Stinna har vist hvordan man nemt og hurtigt laver skønne salte mandler. […]

Reply
Rita Strange Jensen 28. november 2014 - 18:54

Det ser godt ud. Dem vil jeg prøve lige nu ;o)))

Reply
Kirsten Hansen 11. januar 2015 - 13:22

Gode. Mine gæster var vilde med dem.

Reply
Stinna 11. januar 2015 - 16:22

Skønt! Tak for din tilbagemelding :-)

Reply
Rita Strange Jensen 28. november 2014 - 18:56

Dem vil jeg prøve lige nu, det ser spændende og nemt ud. ;o)

Reply
Stinna 28. november 2014 - 19:00

De er nemlig også skønne og nemme! :-D De er perfekte som snacks!

Reply
Rita Strange Jensen 28. november 2014 - 22:56

De er så gode. Bare de holder til jul ;o)

Reply
Sara 7. januar 2015 - 14:31

Vil forsøge mig med disse, når eftermiddagssulten sætter ind :)

Reply
Stinna 7. januar 2015 - 16:49

Det lyder som en god idé :-) Håber du kan lide dem!

Reply
Julie 5. februar 2015 - 16:09

Ej hvor smager de bare godt tak for en god opskrift tror dog at jeg næste gang vil putte lidt mindre salt i da jeg synes at de er lidt for saltet

Reply
Stinna 5. februar 2015 - 20:12

Velbekomme :-) Dejligt at du kunne bruge opskriften!

Reply
HAdb 17. september 2017 - 16:49

Kan man bruge mushroom flavoured Soyasauce?

Reply
Stinna 18. september 2017 - 08:19

Det har jeg aldrig prøvet at bruge, så det ved jeg desværre ikke :-)

Reply
Jenna 20. januar 2021 - 15:02

Har du kommet salt på mandlerne efter de er kommet ud af ovnen ???? Mine smager godt men er bare lidt grå i det , mvh Jenna

Reply
Stinna 20. januar 2021 - 16:12

Hej :-) Nej jeg kommer ikke salt på bagefter. Men der kan godt være lidt saltkorn i, der ikke er opløst.

Reply
Jeanett 30. december 2021 - 18:23

Skal det være groft salt? Jeg vil gerne lave dem lige nu, men har kun fint salt på lager.

Reply
Stinna 31. december 2021 - 11:11

Hej, jeg laver dem altid med groft salt. Tror dog sagtens at fint salt kan bruges :-)

Reply
Lotte svendsen 12. januar 2022 - 20:29

5 stars
Så nemt og lækkert!

Reply
Stinna 13. januar 2022 - 08:48

Tak skal du have, dejligt at opskriften kan bruges :-)

Reply
Jette 14. oktober 2023 - 08:53

5 stars
Super opskrift

Reply
Stinna 14. oktober 2023 - 12:38

Mange tak :-)

Reply
5 from 3 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.