
Vegetarisk madplan med indkøbsliste
Så blev det igen tid til madplanen. Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer.
I denne uge byder madplanen på:
- Indisk suppe med røde linser.
- Blomkålssalat med æbler, sennepsdressing og ristede mandler. Serveres med linsedeller.
- Spinatpandekager med gulerods-falafler og hjemmelavet tomatsalsa.
- Hjemmelavet pizza.
- Tærte med rester.
- Kage med kikærter, appelsin og mørk chokolade.
Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn.
God fornøjelse!

Mandag: Indisk suppe med røde linser
Mandagens aftensmad består af indisk suppe med røde linser. Lav gerne dobbeltportion, så der også er til i morgen. Opskriften rækker til 2-3 personer pr. dag – men server suppen med naanbrød eller en anden slags brød – så er der til fire personer.
TIRSDAG:
Rester fra mandag.

Onsdag: Blomkålssalat og linsedeller
Onsdagens aftensmad består en lækker blomkålssalat. Server salaten sammen med linsedeller. Lav dobbeltportion, så der også er til i morgen.
TORSDAG:
Rester fra onsdag.

Fredag: Spinatpandekager med hjemmelavet salsa, grønt og falafler med gulerødder
Fredagen består af disse spinatpandekager. Server dem med falafler med gulerødder, grønt og hjemmelavet salsa.

Lørdag: Hjemmelavet pizza
Lørdag spiser vi gerne noget ekstra lækkert – enten ude, take away eller sammen med nogle venner. Men oftest falder mit valg på pizza. Så hvis du skal lave hjemmelavet pizza, så er denne grove variant god.

Søndag: Restedag
Brug ugens reste-grønt i denne tærte. Tag et stykke med på madpakken mandag også – den smager nemlig også rigtig godt dagen efter.
(Tærten er ikke på indkøbssedlen, men er blot et forslag til søndagsmad).

Ugens søde snack: Kage med kikærter, appelsin og chokolade
Ugens søde snack er denne sundere kage med kikærter. Det lyder måske lidt for sundt, men kikærterne gør kagen dejligt kompakt. Herhjemme er den altid et hit.
Indkøbsliste:
Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.
Grønt | 1 pose rødløg 1 pose alm. løg 4 fed hvidløg 1 bakke frisk ingefær 2 røde peberfrugter 2 blomkål 2 æbler 1-2 citroner Bredbladet persille 1 rød chili 1 potte friske koriander (kan undlades) 500g gulerødder 150g cherrytomater Fyld til pizza (fx peberfrugt, tomat, artiskok) 1 pakke dadler ( i papæske) 1 øko appelsin |
Kølevarer | Creme fraiche til suppe Græsk yoghurt 10 æg (flere hvis du vil lave søndags-tærte) Ost til pizza Gær til pizza 75g smør 3 dl mælk |
Frostvarer | 400g edamamebønner, frosne uden bælg 100g frossen spinat |
Tørvarer | Garam masala (indisk blandingskrydderi) Spidskommen Kanel Kardemomme Nelliker, stødt Koriander, stødt 4 spsk. tomatpuré 2 dåser hakkede tomater Grøntsagsbouillionterning 2 dl røde linser 2 dåser kokosmælk Salt + peber Cashewnødder til suppe Sennep Håndfuld mandler 2 dåser grønne linser Havregryn (4 dl) Hvedemel Fuldkornshvedemel (eller anden type fuldkornsmel) Olie til stegning + lidt til salsa 1 dåse kikærter Æblecidereddike Tomatsauce pizza Mel pizza Bagepulver (kage) 100g mørk chokolade 1 dåse kikærter |
Vegetariske madplaner
Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.