Vegetarisk madplan med indkøbsliste
Så er det allerede tid til næste uges vegetariske madplan. Til jer der ikke har prøvet min madplan før, så har jeg nederst skrevet en indkøbsliste – så er madplanen lige til at gå til.
I denne uge byder madplanen på:
- Asiatisk onepot-pasta.
- Broccolisalat med æble og græsk yoghurt – serveret med edamamedeller til.
- Indisk vegetarret med kartofler og blomkål – aloo gobi.
- Hjemmelavet pizza.
- Spinatpandekager med rester.
- Brownie med bønner.
Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn.
God fornøjelse.
Mandag: asiatisk onepot-pasta
Mandagen byder på denne virkelig nemme asiatiske onepot-pasta. Denne ret får vi ret ofte derhjemme for tiden – den er nemlig en ægte hverdagsret.
Husk at lave dobbeltportion, så der også er til tirsdag.
Tirsdag: Rester fra mandag
Onsdag: Broccolisalat med æble og græsk yoghurt
Onsdagen byder på denne broccolisalat med æble og græsk yoghurt – serveret med edamamedeller til. Vent med at tilsætte æble til servering, så det ikke bliver brunt dagen efter.
Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag.
Torsdag: Rester fra onsdag
Fredag: Indisk aloo gobi
Fredagen byder på denne skønne indiske vegetarret – aloo gobi med blomkål.
Lørdag: Hjemmelavet pizza
Lørdag spiser vi gerne noget ekstra lækkert – enten ude, take away eller sammen med nogle venner. Men oftest falder mit valg på pizza. Så hvis du skal lave hjemmelavet pizza, så er denne grove variant god.
Søndag: Restedag
Brug ugens reste-grønt i disse madpandekager.
(Madpandekagerne er ikke på indkøbssedlen, men kan laves af ugens rester).
Ugens søde snack: Brownie med bønner
Ugens søde snack er denne lækre bønnebrownie.
(Den søde snack er ikke på indkøbslisten)
Indkøbsliste:
Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.
Grønt | 2 stk. porre 8 fed hvidløg 1 broccoli 4 gulerødder 2 citroner lidt friske koriander 2 store broccoli 3 rødløg 6 æbler 1 pakke bredbladet persille 300g kartofler 1 blomkål 2 løg frisk ingefær (cirka 2×2 cm) 1 lime |
Kølevarer | 5 dl græsk yoghurt + lidt til aloo gobi 4 æg fetaost eller salatost |
Frostvarer | 600g edamamebønner, frosne uden bælg |
Tørvarer | Karrypasta (rød eller grøn) 2 dåser kikærter 2 dåser kokosmælk 1 pose pasta soyasauce salt peber olie til stegning honning pinjekerner hvedemel spidskommen garam masala (indisk blandingskrydderi, fås i større supermarkeder) koriander, stødt 1 dåse hakkede tomater Ris |
Vegetariske madplaner
Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.
4 Kommentarer
Hej Stinna
Din opskrift på aloo gobi vil jeg snarest prøve, men plejer du eksempelvis også at tilføje linser til retten?
Knus Anne
Hej, lige i denne ret plejer jeg ikke at tilsætte linser :-) Det gør jeg i mange af mine andre indiske retter.
Sidste år fik jeg dine opskrifter på email, men det sluttede pludselig.
Jeg vil blive glad, hvis det igen er muligt at modtage opskrifter på mail.
Jeg nyder din inspiration.
Kh Gerda
Hej Gerda, mange tak for din besked :-) Jeg er ved at se på en løsning. Lige pt koster det mig nemlig en del at sende disse mails ud. Dejligt at du kan bruge mine opskrifter. De bedste hilsner, Stinna