Vegetar lasagne – vegetarisk linselasagne

af Stinna

Vegetar lasagne - vegetarisk linselasagne

Vegetar lasagne – lækker opskrift på vegetarisk linselasagne. Endelig er det lykkes mig at lave en virkelig god og mættende lasagne, så nu er det tid til at dele opskriften med jer herinde. Jeg er vild med kombinationen af en god tomatsauce, den cremede mornaysauce og så lasagneplader. Faktisk har vi herhjemme spist lasagnen mange gange den sidste måned og vi er begge ret vilde med den.

Vegetar lasagne med linser

 Jeg har i denne lasagne tilsat røde linser, som gør at lasagnen mætter godt og så har jeg også tilsat mornaysauce, som gør at lasagnen er virkelig skønt cremet. Min kæreste var (som altid) testperson på denne lasagne og han synes slet ikke, at der manglede kød i opskriften. I denne vegetariske lasagne har jeg valgt at lave en skøn tomatsauce med røde linser og gulerødder. Imellem lagene har jeg kommet en mornaysauce. Hvis du ikke orker at lave en mornaysauce, så kan man sagtens bruge en der er færdiglavet. Men det er slet ikke så svært at lave, som jeg først troede.

Nu til opskriften på vegetarisk lasagne:

Opskriften rækker til 4-5 personer tænker jeg. Hvis du har noget tilovers, så kan det sagtens fryses og så varmes i ovnen eller mikroovnen bagefter. Herhjemme har jeg faktisk lavet én hel lasagne, som jeg har skåret i portionsstørrelser og efterfølgende frosset ned – så er der mad til de travle dage.

Vegetarisk linselasagne

Forb. tid20 minutter
Tilb. tid1 time
Samlet tid1 time 20 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna
5 fra 10 stemmer

Ingredienser

Lasagnefyld:

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olie til stegning
  • 250 g røde linser
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 3-4 dl vand
  • 2 tsk. oregano
  • salt
  • peber
  • 400 g gulerødder
  • lidt tørrede chiliflager
  • 1 tsk. æblecidereddike

Mornay-sauce (eller køb en færdiglavet):

  • 50 g smør
  • 3 spsk. hvedemel
  • 3 dl mælk
  • lidt revet muskatnød
  • 100 g revet ost
  • salt
  • peber

Ekstra:

  • Lasagneplader
  • lidt revet ost til topping

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200grader varmluft.
  • Først laves lasagnefyldet.
  • Hak løg groft og pres hvidløget.
  • Kom olie i en gryde og varm det op.
  • Tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege lidt.
  • Tilsæt nu de røde linser, hakkede tomater, vand, oregano, salt og peber.
  • Riv gulerødder fint og tilsæt dem til gryden, sammen med chiliflager og æblecidereddike.
  • Lad det koge, til de røde linser er møre. Smag til med salt.
  • Når de røde linser næsten er møre, er det tid til at lave mornaysauce.
  • Smelt smør i en lille gryde. Tilsæt mel og pisk det godt sammen.
  • Tilsæt nu mælk og rør godt rundt, til saucen begynder at blive lidt tyk.
  • Tilsæt lidt revet muskatnød, ost, salt og peber. Rør godt rundt og tag gryden af varmen.
  • Smør et ildfast fad med olie.
  • Kom et lag lasagneplader nederst.
  • Kom nu et lag lasagnefyld efterfulgt af et lag mornaysauce og herefter endnu et lag lasagneplader. Fortsættes, til der er ca. 4 lag lasagneplader. Sørg for, at der er lasagnefyld og mornaysauce øverst.
  • Sæt fadet i ovnen og bag lasagnen, til den er ved at være gylden på toppen (og mærk evt. om lasagnepladerne er møre, ved at prikke i lasagnen med en gaffel).
  • Tag lasagnen ud af ovnen, overhæld med revet ost og kom lasagnen tilbage i ovnen. Bag lasagnen til osten er smeltet (osten kan sagtens undlades).
  • Spises varm. Velbekomme.

Noter

Lav gerne en stor portion og frys den ned i portionsstørrelser.

 

Hvis du også er vild med lækre pastaretter, så er disse måske også noget for dig:

Vegetarisk linselasagne

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

40 Kommentarer

Birthe 27. november 2018 - 15:08

uhhmmmm… det er ALTID så lækre retter du laver. TAK

Reply
Stinna 29. november 2018 - 14:44

Tusind tak Birthe :)

Reply
Karna Salomonsen 31. maj 2019 - 15:24

Kan vegetarlasagnen fryses når den er bagt

Reply
Stinna 1. juni 2019 - 09:26

Hej, det kan den sagtens :-)

Reply
Mie Hansen 2. februar 2021 - 19:36

Hejsa
Jeg lavede denne lasagne her til aften, til mine børn og jeg. Brugte købt money sauce. Det smagte super lækkert, og der er mere end rigeligt til i morgen. Vi spiste kun en tredje dem. Mætter dejligt. Den skal helt sikkert laves igen.

Reply
Stinna 2. februar 2021 - 20:28

Ej hvor dejligt t I kunne lide opskriften. Tusind tak :-)

Reply
jeanette 3. december 2018 - 13:06

Jeg er faldet over din blog og aldrig har jeg følt mig så inspireret til at overgå til vegetarkost. Hvor er det bare nogle inspirerende og let-tilgængelige opskrifter du deler med os. Og nårh ja – jeg elsker indisk mad så der henter du lige et par ekstra plusser hos mig ;-) ;-)

Reply
Stinna 4. december 2018 - 13:20

Sikke en skøn besked – tusind tak Jeanette! :) Dejligt at du kan lide mine opskrifter. Jeg er også helt pjattet med indisk, så der kommer flere indiske opskrifter herinde.

Reply
merete glem 13. december 2018 - 15:30

5 stars
Kære Stinna – hvor har du mange skønne opskrifter. Jeg har nu 2 gange lavet din Grønkålssalat med bagte rødbeder og krydret dressing. Den er fantastisk og dressingen eventyrlig – jeg fik så mange komplimenter på denne salat:) glæder mig til at skal mange af dine andre skønne opskrifter.

Reply
Stinna 14. december 2018 - 12:13

Sikke en dejlig besked, tusind tak :-) Så skønt at du kan bruge opskriften.

Reply
Chanett 16. december 2018 - 16:01

Hvor ser den bare lækker ud den lasagne! Den skal prøves! Tusind tak for opskrift.

Reply
Stinna 20. december 2018 - 10:39

Mange tak :) Jeg håber at du kan lide den.

Reply
Connie 10. januar 2019 - 17:14

Jeg glæder mig til at prøve dine retter, det ser så lækket ud

Reply
Stinna 10. januar 2019 - 22:07

Mange tak :-) Jeg håber at du kan lide dem.

Reply
Tine 27. juni 2019 - 20:56

5 stars
Tak for mad!

Reply
Stinna 28. juni 2019 - 20:45

Dejligt at du kan lide opskriften, tak :-)

Reply
Sandra Fromberg Nielsen 18. august 2019 - 23:05

Den lyder lækker. Har først fornylig set din side og fyldt med lækre opskrifter. Vedr. Saucen hvor du bruger hvedemel, mon man kan bruge den anden form for mel ?? Fx kikærtemel eller noget uden gluten…

Reply
Stinna 19. august 2019 - 10:30

Mange tak skal du have :-) Det har jeg desværre ikke forsøgt mig med. Men måske lidt maizena?

Reply
Desiree 1. september 2019 - 20:44

Det ser skønt ud! Jeg er tvivl om hvor længe lasagnen skal have i ovnen? :-) Du skriver at den skal bages til den er gylden i toppen…er der nogen cirkatid? Da jeg aldrig har lavet lasagne med linser før, vil jeg nødig give den for lidt (eller for meget).

Reply
Stinna 2. september 2019 - 18:08

Jeg mener at det er ca. 30-40 minutter :-)

Reply
Freja 13. april 2020 - 12:53

5 stars
Bare en HELT FANTASTISK opskrift!
Så smagsfyldt!

Reply
Stinna 13. april 2020 - 15:26

Sikke en skøn kommentar, tusind tusind tak :-)

Reply
Peter 26. maj 2020 - 06:00

5 stars
Jeg ville til enhver tid have benægtet, at jeg skulle komme til selv at lave vegetarmad, og yderligere nyde at spise maden. Ikke desto mindre har det været tilfældet med din lasagne – der er masser af smag og fylde, og jeg kan absolut anbefale din opskrift som et fint sted at starte som vegetar.

Reply
Stinna 26. maj 2020 - 08:14

Sikke en skøn besked, tusind tak! :-)

Reply
Jørgen Lange 7. oktober 2020 - 16:23

Forrige fredag lavede jeg en stor portion af din vegetariske Bolognese, og jeg brugte den efterfølgende i en lasagne med bechamelsauce.
Det var meget vellykket.
Jeg har planer om også at bruge den som “kødsauce” i en mousaka og på en pizza Bolognese.
Dine opskrifter bliver brugt meget flittigt.

Reply
Stinna 11. oktober 2020 - 15:37

Det lyder virkelig godt, mange mange tak :-)

Reply
Maria 17. december 2021 - 14:28

Hej Stinna
Stor fan af denne lasagne som jeg har lavet mange gange før. Tror du den ville kunne laves dagen før den skal bruges? Altså sættes i køleskabet ubagt natten over og så i ovnen dagen efter eller vil den blive for søbet?

Reply
Stinna 17. december 2021 - 22:11

Tak, hvor er det dejligt at du kan lude den :-) Det har jeg desværre ikke forsøgt mig med. Jeg ville nok bage den dagen før og så bare varme den.

Reply
;) 24. maj 2022 - 15:51

5 stars
halløj, det er en super lækker opskrift! men ved du måske ca. hvor mange kalorier der er i den?

Reply
Stinna 22. august 2022 - 13:18

Tak :-) Desværre ikke, jeg beregner aldrig kalorier på mine opskrifter.

Reply
Sophia 6. september 2022 - 12:38

5 stars
Lavede den med hytteost i stedet for mornaysauce, den blev helt vildt god ❤️

Reply
Stinna 19. september 2022 - 09:21

Det lyder lækkert, tak for tip :-)

Reply
Tus Paya 16. december 2022 - 22:55

5 stars
Bedste vegetar lasagne jeg nogensinde har smagt! TAK konsistens og smag er bare lige i skabet. Selv min kødspisende-/elskende mand efterspørger næsten ugentligt denne “linsagne” og vil endda foretrække denne fremfor en helt traditionel lasagne med hakket oksekød. Han snakker også om den til både venner og familie – det siger vist i sig selv en hel del ;-)

Reply
Stinna 17. december 2022 - 19:05

Sikke en dejlig kommentar – tusind tak! :-)

Reply
Kathrine 27. marts 2023 - 18:27

5 stars
Hej Stinna,
Jeg er ny i udforskningen af vegetariske retter, og i dag har jeg serveret denne lasagne for familien. Det var en kæmpe succes – wauu -den er lækker. Jeg har altid fortalt mig selv, at jeg ville mangle kødet – men det har handlet om at finde de gode opskrifter. Mange tak for det! Jeg eksperimenterer videre i de kødfrie retter ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Reply
Stinna 1. april 2023 - 12:42

Sikke en dejlig kommentar – tak! :-)

Reply
Camilla 16. november 2023 - 17:09

Hej Stinna,
Hvis jeg gerne vil have mere grønt i – fx squash, skal der så undlades lidt væske?

Reply
Stinna 17. november 2023 - 12:46

Hej :-) det har jeg desværre ikke forsøgt. Men skriv endelig hvad du ender med.

Reply
Kenneth 20. november 2023 - 19:18

5 stars
Absolut bedste vegetar lasagne jeg har prøvet. Valgte at køre med konceptet “tom køleskabet for alle grønne rester” og i stedet for 400 g gulerødder endte op med en 400 g blanding af brune champignon, forårsløg, baby spinat og gulerødder + masser af frisk chili – kan varmt anbefales. Kan også nævne, at jeg med godt resultat opvarmede den køleskabskolde lasagne i vandbad ved, at bruge en si i gryde med låg på.
Mange tak for opskriften :-)

Reply
Stinna 21. november 2023 - 11:08

Sikke en skøn besked! Tak :-)

Reply
5 from 10 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.