Nem hverdagsmad – asiatisk one pot pasta

af Stinna

Skøn one pot pasta i en asiatisk variant. Jeg må indrømme at jeg er blevet ret vild med disse one pot pastaretter. Det er ikke fordi at de er så anerledes end det mad jeg plejer at lave en hverdagsaften, men det er simpelthen bare SÅ nemt at alle ingredienserne blot kommes på en pande, man tænder for komfuret og 15 minutter senere er der aftensmad – så bliver det altså ikke mere lige til.

Da jeg delte opskriften på min one pot pasta med tomatsauce, tog I ret godt imod den og derfor vil jeg også gerne dele denne variant med jer, som jeg hurtigt lavede til min søster og jeg i går. Jeg orkede ikke det helt store og mit køleskab indeholdt ikke de mest spændende ingredienser, så derfor kom jeg karrypasta, grøntsager, pasta og kokosmælk i en pande og lod det så bare simre. Billederne blev lynhurtigt taget, da min søster allerede sad klar ved bordet – så jeg nænnede ikke at lade hende vente på at jeg fik taget billeder.

Retten indeholder blot de ingredienser I kan se her på billederne. Jeg skriver dem dog alligevel lige til her.

★asiatisk one pot pasta (2 meget sultne personer + rest til frokost)  

1 porre

1 fed hvidløg

1/2 broccoli

2 gulerødder

2 tsk. grøn karrypasta

1 dåse kikærter

1 dåse kokosmælk

2 dl vand

150 g pasta (jeg brugte ris-pasta)

lidt friske koriander

chili

2-3 tsk. soyasauce

saft af 1/2 citron (omkring 2 spsk.)

Fremgangsmåde:

  1. Start med at snitte porre og hvidløg fint.
  2. Skær broccoli og gulerødder i grove stykker.
  3. Skyl kikærterne grundigt.
  4. På en pande (eller i en gryde) kommes porre, hvidløg, broccoli, gulerødder, kikærter, kokosmælk, vand, pasta, friske koriander, lidt rød chili, soyasauce og citronsaft.
  5. Lad det småkoge i 15 minutter, til pasta er mør og saucen er kogt ind. Hvis dine pasta ikke er færdige, så tilsæt mere vand.
  6. Retten smages til med salt og citron.
  7. Velbekomme!

Print Friendly, PDF & Email
7 Kommentarer

7 Kommentarer

Malene 11. oktober 2017 - 20:23

Hej Stinna.

Vil blot rose opskriften – jeg lavede den i går, og som med alle de opskrifter af dine blev det virkelig, virkelig lækkert!!

Reply
Stinna 11. oktober 2017 - 21:18

Tusind tusind tak :-)

Reply
Stinna 15. oktober 2017 - 13:13

Hvor er du bare sød – tusind tak :-)

Reply
Signe Ærtebjerg 24. maj 2019 - 16:39

Mener du man kan fryse retten ned?? ps. den blev super lækker! Sikker vinder når man ikke laver så meget mad!

Reply
Stinna 24. maj 2019 - 20:24

Hej Signe :-) Det har jeg ikke forsøgt, men det tror jeg sagtens. Dejligt at du kan lide den, tak!

Reply
Stine 5. juni 2019 - 17:44

Mega lækker ret!

Reply
Stinna 5. juni 2019 - 20:08

Tusind tak Stine :-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.