Vegetarisk madplan uge 29
Så blev det igen tid til madplanen. Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer.
I denne uge byder madplanen på:
- Kisir – tyrkisk bulgursalat – serveres med falafler og agurkedressing
- Vegetarisk grøntsagstærte og sommersalat
- Vegetarisk pastafad
- Hjemmelavet pizza
- Spinatpandekager med rester
Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn.
God fornøjelse!
MANDAG – Kisir – tyrkisk bulgursalat med tomatdressing
Mandagen byder på denne lækre og sommerlige tyrkiske bulgursalat. Serveres med falafler til – evt. de frosne fra Nutana. Lav også gerne en dressing til. Salaten giver en stor portion, så jeg har valgt ikke at gange den op i indkøbslisten (dog er dressingen ganget op).
TIRSDAG
Rester fra mandag.
ONSDAG – Vegetarisk grøntsagstærte
Grøntsagstærte med hytteost og grøntsager. Serveres med denne nemme sommersalat.
TORSDAG
Rester fra onsdag.
FREDAG – Vegetarisk pastafad
Vegetarisk pastafad med squash, røde linser og cremet sauce.
LØRDAG – lørdagen byder på hjemmelavet pizza
SØNDAG – Reste-søndag
Til denne uges reste-søndag kan du komme alle ugens reste-grøntsager i disse lækre spinatpandekager (ingredienserne er ikke på indkøbslisten).
Indkøbsliste:
Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.
Grønt | 3 citroner 4 bakker cherrytomater 1 pose rødløg 1 alm. løg 2-3 agurker 1 lille håndfuld friske mynteblade 1 håndfuld bredbladet persille 1 lime 5 fed hvidløg 1 porre 3 røde peberfrugter 1 æble 1 squash |
Kølevarer | 5 dl creme fraiche (eller græsk yoghurt) (til dressing og tærtebund) 4 æg (+ flere hvis du laver madpandekager søndag) 200g hytteost 3 dl mælk 1 pakke smør 2 poser revet ost (til pastafad og til pizza) Gær til pizzadej |
Frostvarer | 1 pakke frosne falafler (fx dem fra Nutana) 150g edamamebønner (fra frost, uden bælg) |
Tørvarer | 250g bulgur 1 lille dåse tomatpure Olivenolie 1 tsk. sirup / honning Salt Peber Tørret chili 1 dl groft mel 3 dl hvedemel Ristede mandler tørret oregano 200g røde linser 2 dåser hakkede tomater 200g pastapenne, tørrede. Gerne fuldkornspasta Tomatsauce til pizza Lidt revet muskatnød |
5 Kommentarer
Hej Stinna,
Dejligt at se at der er kommet indkøbsliste på madplanen :) Du har lige fået en ny følger :)
Dejligt at høre :-)
Enig med Martin!
Jeg har et spørgsmål til indkøbslisten. Er den skrevet med henblik på, om man laver én- eller dobbeltepotion?
Tak for skønne madplaner!
Grena.
Jeg fandt ud af det.
Hvis andre har samme spørgsmål, kan jeg svare, at det er til en én potion. :)
Hej :-) Jeg havde ellers tænkt at jeg ville regne det ud med dobbeltportion til indkøbslisten. Det husker jeg lige næste gang :-)