Grov pizzabund

af Stinna

grov pizzabund

I sommers bagte søde Julie og jeg en pizza hjemme hos hende. Nu har jeg så bagt pizzaen igen og har fået inspiration fra den bund, som Julie kalder den perfekte opskrift på pizzabund. Pizzadejen er grov og virkelig nem at lave.

Jeg har altid været helt vild med pizza. Men det skal være den type pizza, som har en sprød bund og ikke særlig meget fyld på. Til en sådan pizza kræves der en virkelig god og smagfuld pizzasauce, en god ost og gerne frisk peberfrugt. 

Jeg har til denne pizza valgt at lave en grov pizzabund, hvor halvdelen af melet består af groft mel. Her kan anvendes grahamsmel, groft speltmel eller fuldkornshvedemel.

Hvis du er ligeså pjattet med pizza som jeg er, så kan jeg også anbefale disse opskrifter: Pita-pizza med artiskokker og tomatsauce og Blomkålspizza.

grov pizzabund

Julies indlæg om pizzaen er lige her. 

★ OPSKRIFT PÅ GROV PIZZABUND (2 PIZZAER) ★

1,5 dl lunken vand

1/4 pakke gær

1,5 spsk olie

4-5 dl mel (halvt grovt og halvt hvedemel)

1/2-1 tsk. groft salt

evt. 1 tsk. sukker

Fremgangsmåde:

  1. Opløs gær i vandet i en skål.
  2. Tilsæt olie og mel. Tilsæt salt og sukker. Mel skal i lidt efter lidt, til det har den rette konsistens.
  3. Ælt et par minutter. Dejen skal være fast, så den kan rulles ud.
  4. Dejen hæver i 1-2 timer med et viskestykke over.
  5. Rulles ud på bagepapir.
  6. Toppes med tomatsauce og ønsket fyld.
  7. Pizzaen bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter.
  8. Toppes med frisk basilikum og lidt olivenolie.
  9. Velbekomme!

grov pizzabund grov pizzabund grov pizzabund

Print Friendly, PDF & Email

1 Kommentar

Koldhævet grov pizzadej - sprød og grov pizza - Stinna 13. marts 2017 - 10:01

[…] stå på køl til i aften. Hvis du ikke har mulighed for at koldhæve din pizzadej, så har jeg en anden god opskrift lige her – så er mandagen alligevel […]

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.