Vegetarisk madplan uge 20

af Stinna

Ugens inspiration til vegetarisk mad

Her kommer næste uges madplan. Jeg håber at det skønne vejr fortsætter, så jeg har forsøgt at lave en madplan med lidt sommerlig mad.

Mange hilsner,
Stinna

 

MANDAG

Mexicansk burritobowl

Mandagens aftensmad består af burritobowl. En skål fyldt med lækre småretter – sorte bønner, stegte søde kartofler, guacamole og ris. Lav dobbeltportion, så der også er til tirsdag.

Få opskriften ved at klikke lige her. 

TIRSDAG
Rester fra mandag 
Tirsdagen byder på rester fra i går. Hvis du vil lave lidt ekstra, så prøv disse veganske brød med kikærtemel.
Få opskriften ved at klikke lige her. 

ONSDAG
Falafler med sweet potatoes

Onsdagens aftensmad består af disse falafler med søde kartofler. Brug resten af de søde kartofler fra i mandags og suppler evt. med lidt gulerødder. Spis falaflerne sammen med lidt brød, fx købte tortillas, lidt grønt og guacamole.

Lav dobbeltportion af falaflerne.

Få opskriften ved at klikke lige her.

TORSDAG
Rester fra onsdag
Torsdag spises resterne af falaflerne, men spises i dag med denne nemme salat til.
Få opskriften ved at klikke lige her.

FREDAG
Rester fra ugen eller disse friske forårsruller
Hvis du har rester tilbage fra ugen, så spises disse fredag. Ellers så lav disse friske forårsruller.
Få opskriften ved at klikke lige her.

 

LØRDAG
Pizza-lørdag

Lørdag passer perfekt med pizza herhjemme. Jeg laver ret ofte denne lidt grovere variant, som jeg topper med tomatsauce, ost og grønt.
Få opskriften ved at klikke lige her.

SUNDERE SØDE SNACKS OG KAGER

SØDE SNACKS
Denne uges søde snack er denne sundere rabarbercrumble. Det er blevet sæson for rabarber og jeg synes, at de smager ekstra skønt i en crumble.
Få opskriften lige her.

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.