Dahl med grønne linser

af Stinna

Dahl med grønne linser, skønne krydderier og kokosmælk. Nem, vegetarisk og krydret hverdagsret fyldt med smag fra garam masala og ingefær.

Opskrift på dahl med grønne linser

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker indisk dahl. Faktisk så meget, at jeg næsten altid har en portion af det i fryseren. Leder du efter en nem og smagfuld vegetarret, der både mætter og varmer? Denne indiske dahl med grønne linser er fyldt med skønne krydderier, cremet kokos og masser af dybde. En klassisk comfort food inspireret af det indiske køkken – perfekt til både hverdagsmad og gæstemiddag.

Traditionelt laves indisk dahl med røde linser. Men i denne udgave har jeg skiftet de røde splitlinser ud med tørrede grønne linser – og det blev så godt! Resultatet er en ret med lidt mere bid end den klassiske daal og herhjemme blev det godkendt af hele familien. Især husets yngste sagde ‘uhm, det er god mad mor’.

Server den gerne med naanbrød, hjemmelavet raita og friske koriander. Eller måske hjemmelavede tortillachips.

Dahl med grønne linser

Opskriften rækker til 4 portioner, hvis der serveres ris og naanbrød til. Ellers vil jeg gætte på 2 portioner og en lille rest.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Indisk
Author: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 20 g smør
  • 1 stk. løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 2 x 2 cm frisk ingefær, fintrevet
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 tsk. tørret gurkemeje
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. tørret koriander
  • 250 ml kokosfløde (eller 1 stor dåse kokosmælk – brug lidt mindre vand så)
  • ½ liter vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon
  • 250 g tørrede grønne linser

Servering

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde ved middel varme.
  • Svits løg, hvidløg og revet ingefær, til det er blødt og let gyldent.
  • Tilsæt garam masala, gurkemeje, spidskommen og koriander. Lad krydderierne riste kort – men det må endelig ikke brænde på.
  • Kom grønne linser i gryden sammen med kokosfløde (eller kokosmælk), vand og grøntsagsbouillon.
  • Lad retten simre i ca. 25-35 minutter, til linserne er møre og saucen er tyk. Rør jævnligt undervejs.
  • Smag gerne til med limesaft og salt.
  • Server din indiske dahl med ris, naanbrød og raita.

Dahl (eller dal) er en traditionel indisk linsegryde, som findes i mange varianter. Denne version med grønne linser har et skønt bid og en fyldig smag fra skønne krydderier, såsom garam masala, ingefær, hvidløg og kokosmælk.

Tips til den bedste linse dahl

  • Ønsker du en mere cremet konsistens, kan du blende en del af retten. Men jeg kan bedst lide, at der er lidt fylde i retten.
  • Tilsæt frisk spinat eller hakkede tomater for ekstra grønt.
  • Retten kan sagtens fryses og smager næsten endnu bedre dagen efter. Jeg fryser den ned i portionsstørrelser – så er der nem mad til en hverdagsaften.

Denne dahl med grønne linser er ikke bare lækker – den er også billig at lave og fuld af plantebaseret protein og fibre. En perfekt kødfri ret, hvis du ønsker mere grønt i hverdagen.

Prøv denne nemme indiske dahl med grønne linser næste gang, du har lyst til krydret, cremet og mættende comfort food.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.