Melonsalat er den skønneste sommerspise med melon, forårsløg, spinat, fetaost og friske blåbær. Herhjemme spiser vi salaten som tilbehør til sommerens grill – eller blot som en let frokost.
Opskrift på melonsalat
Melonsalaten, eller sommersalaten, er den skønneste kombination af frisk salat, salt fetaost og sprøde blåbær. Hvis du ønsker lidt mere knas, så prøv at tilsætte grofthakkede soyamandler til din melonsalat. Dressingen til denne salat er lavet af olivenolie, limesaft, balsamico og salt.
Melonsalat
Ingredienser
- 2 håndfulde frisk spinat
- 1/2 stk. cantaloupe melon
- 2 stk. forårsløg
- 100 g blåbær
- 1 håndfuld salatost / fetaost
Dressing
- 1 spsk. olivenolie
- 1 tsk. limesaft
- 1 tsk. mørk balsamico
- 1 drys salt
Sådan gør du
- Skyl spinat og blåbær og lad det dryppe af.
- Skær cantaloupe melon i tern eller brug en melon-ske til at lave små kugler. Skær forårsløg i små skiver. Kom spinat, blåbær, melon og forårsløg i en skål.
- Bland alle ingredienserne til salaten i en skål. Hæld dressingen over salaten og vend det godt sammen.
- Top salaten med fetaost eller salatost.
Sommersalater
Melon smager virkelig skønt i salat og giver salaten lidt sommersmag. I denne opskrift har jeg brugt cantaloupemelon, men du kan også sagtens bruge honningmelon til denne opskrift. Prøv også at tilsætte lidt ristede mandler eller pinjekerner, hvis du ønsker lidt mere knas til salaten. Du kan også lave en salat med vandmelon. Denne opskrift er inspireret af en melonsalat fra Julie. Prøv at servere salaten som tilbehør til grill eller server den med vegetarfrikadeller til.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.