Vegetarisk madplan uge 35

af Stinna

Så blev det igen tid til madplanen. Jeg har som altid lavet hver anden dag til reste-dage. Jeg har igen forsøgt at lave en indkøbsliste til madplanen. Meld gerne tilbage, om det virker for jer.

I denne uge byder madplanen på:

  • Græskarsuppe med røde linser, kokosmælk og karrypasta.
  • Gulerodssalat med ristede kikærter og salatost. Serveres med falafler til.
  • Asiatisk one-pot pasta.
  • Hjemmelavet pizza
  • Madpandekager med rester

Som altid kan man sagtens vælge at lave dobbeltportion fx mandag og onsdag, så man slipper for at lave aftensmad tirsdag og torsdag. Ellers kan madplanen også bruges som inspiration til ugens retter. Madplanen rækker til 2-3 voksne. Jeg vil gætte på, at den rækker til 2 voksne og 2 børn.

God fornøjelse!

MANDAG – Græskarsuppe med røde linser, kokosmælk og karrypasta

Mandagen byder på denne lækre græskarsuppe. Hvis du ikke kan finde græskar, så byt det ud med gulerødder.

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til tirsdag. Køb evt. naanbrød eller andet brød til – eller bag dem selv.

Få opskriften på græskarsuppe ved at klikke lige her.

TIRSDAG
Rester fra mandag.

ONSDAGSalat med gulerødder, ristede kikærter, persille og feta

Onsdag byder på denne lækre skønne gulerodssalat. Serveres sammen med falafler – køb dem færdige (og evt. lidt brød).

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag. Salaten er kun til to personer, men hvis der spises falafler og evt. brød til, så er der til fire.

Få opskriften ved at klikke lige her.

TORSDAG
Rester fra onsdag.

FREDAG – Asiatisk one-pot pasta

Fredagen byder på denne nemme og lækre asiatiske one-pot pasta.

Få opskriften ved at klikke lige her.

LØRDAG – lørdagen byder på hjemmelavet pizza

Find opskriften lige her.

SØNDAG – Reste-søndag 


Til denne uges reste-søndag kan du komme alle ugens reste-grøntsager i disse lækre madpandekager.

Få opskriften ved at klikke lige her.

Indkøbsliste:

Herunder er ugens indkøbsliste. Måske du allerede har en del af tørvarerne stående i køkkenskabet.

Grønt2 hokkaidogræskar
6 fed hvidløg
frisk ingefær
rød chili
2 citroner
1 pose gulerødder
1 rødløg
1 bakke bredbladet persille
1 porre
1 broccoli
Frisk koriander
KølevarerCreme fraiche til suppen
Fetaost / salatost
FrostvarerFalafler
Tørvarer Rød karrypasta
Grøn karrypasta
Tørret koriander
1 dåser flåede tomater
3 dl røde linser
3 dåser kokosmælk
Salt
Peber
Olivenolie
Soyaristede mandler til suppen
Æblecidereddike
3 dåser kikærter (eller i pose, så skal de bare udblødes)
Kanel
Soyasauce
Spidskommen, stødt
Honning
Evt. brød/flutes til suppe og salat
Pasta

Vegetarisk madplan

Hvis du ønsker at se flere af mine vegetariske madplaner, så klik blot under ‘Madplaner’ i menubaren.

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

4 Kommentarer

Anne 29. august 2019 - 08:34

Kære Stinna

Tak for dine dejlige madplaner – og nu også med indkøbsliste – og for at dele det med os. Der er sikkert rigeligt arbejde med det allerede, men hvis ugens “sundere snack” kommer tilbage, bliver vi ikke kede af det herhjemme. Den var vi nemlig også ret vild med

Reply
Stinna 29. august 2019 - 10:57

Hej Anne, det vil jeg da genindføre :-) Tak for din feedback.

Reply
Anne 30. august 2019 - 07:34

Det vil vi glæde os til :-)

Reply
Anne 29. august 2019 - 08:35

:-)

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.