Græskarsuppe med røde linser, kokosmælk og karrypasta

af Stinna

Græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypastaSkøn græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypasta. Skøn efterårssuppe med hokkaidogræskar.

Græskarsuppe med røde linser

Når jeg laver græskarsuppe herhjemme, laver jeg altid en variant med en masse krydderier og kokosmælk. Det giver den søde og fede smag af græskar et perfekt modspil, og giver en lidt thai-mad-agtig smag, hvis man altså kan sige det. Jeg er ihvertfald vild med disse krydderier og herhjemme spiste vi suppen to dage i træk.

Suppen er toppet med soyaristede mandler, lidt forårsløg og nigellafrø. Du kan også lave dine egne ristede græskarkerner, så undgår man også at smide de kerner ud, som er inde i dit hokkaidogræskar.

Græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypastaSuppen er angivet til 4 personer. Vi spiste den som sagt to dage og der var også til lidt frokost, men det er altid svært at angive mængde på en suppe synes jeg – det afhænger også af, om man vælger at spise lidt brød til.

Nu til opskriften på skøn græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypasta.

Græskarsuppe med røde linser, kokosmælk og karrypasta
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
30 min
 
Ret: Aftensmad, Suppe
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Græskarsuppe
Antal: 4 personer
Ingredienser
  • 1 stk. hokkaido græskar
  • 1 stk. rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 3 tsk. rød karrypasta
  • ½ tsk tørret koriander
  • 1 stk. dåse flåede tomater
  • 1x1 cm frisk ingefær
  • 1 rød chili mindre hvis du ikke ønsker en stærk suppe
  • 1,5 dl røde linser
  • 1 stk. dåse kokosmælk
  • salt spar ikke på salt, græskar er ret sødt i smagen
  • peber
  • saft af ½ citron
  • olie til stegning
Sådan gør du
  1. Hak rødløg, hvidløg, ingefær og chili. Steg det i en gryde med olie. Det behøves ikke at blive hakket fint, da suppen skal blendes.
  2. Kom karrypasta og koriander i.
  3. Skær hokkaido-græskar i tern. Jeg beholdt skrællen på mit, men ellers tag skrællen af med en skarp kniv eller kartoffelskræller. Fjern kernerne med en ske - smid dem ikke væk, de kan ristes i ovnen og blive den lækreste snack.
  4. Kom græskar i gryden og steg det 1 minut.
  5. Kom de flåede tomater i og 5 dl vand.

  6. Lad det koge til græskaret er næsten mørt.
  7. Kom de røde linser i og lad dem koge ved.
  8. Når græskaret er mørt, så blendes suppen.
  9. Kom suppen tilbage i gryden og kom kokosmælk i.
  10. Smag til med citron, salt og peber.
  11. Jeg toppede suppen med yoghurt (vi brugte en variant med soja), soyaristede mandler og nigellafrø.
  12. Velbekomme!

 

Græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypasta Græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypasta Græskarsuppe røde linser, kokosmælk og karrypasta

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

Print Friendly, PDF & Email
3 Kommentarer

3 Kommentarer

Gonny 7. oktober 2017 - 11:41

Jeg kunne godt tænke mig, at vide hvad du gør ved kernerne fra græskarret.
Jeg mener hvordan de renses efter man har taget dem ud?

Reply
Stinna 7. oktober 2017 - 11:44

https://stinna.dk/snack/ristede-graeskarkerner-ovnristede.html

Det står lige her :-) Tag blot kernerne ud. Fjern lige det værste af kødet på dem. Kom dem i kogende vand – så er det orange ‘snask’ virkelig nemt at fjerne herefter :-)

Reply
Mine 5 favoritsupper - Stinna 16. november 2017 - 09:20

[…] Den sidste suppe er en krydret græskarsuppe med røde linser og kokosmælk.  […]

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.