Vegetarisk madplan uge 14

af Stinna

Så blev det igen weekend og dermed også tid til næste uges madplan – uge 14.

Hermed næste uges madplan. Hver anden dag består madplanen af rester – herhjemme er vi vilde med rester, så vi ikke skal stå i køkkenet hver dag. Der er i denne madplan fokus på nem hverdagsmad, hvor det er nemt at få spist grøntsager.

God fornøjelse! Jeg håber at I kan få lidt inspiration.

MANDAG: Vegetarisk kikærtegryde.

Ugens første ret er denne lækre og nemme kikærtegryde med kartofer, peberfrugt og røde linser. Hvis du ikke er så vild med kokosmælk, så brug evt. fløde.

Lav gerne en stor portion, så der også er til tirsdag.

Find opskriften lige her.

TIRSDAG: Rester fra mandag.

ONSDAG : Vegetarisk thaisuppe med nudler.

Onsdagens ret denne asiatiske suppe med nudler og grøntsager.

Husk at lave dobbeltportion, så der også er til torsdag.

Find opskriften her.

TORSDAG: Rester fra onsdag.

FREDAG: Blomkålssalat med cremet dild-dressing og edamamebønner. Serveres med veggiedeller til.

Fredagens ret er denne nemme forårsagtige salat med blomkål, tomater, edamamebønner og dilddressing. Serveres med vegetarfrikadeller, fx. disse edamamedeller.

Find opskriften lige her.

LØRDAG: Hjemmelavet pizza.

Lørdagens menu består af hjemmelavet pizza. Prøv evt. denne grove fuldkornsbund.

Find opskriften lige her.

SØNDAG: Restedag eller tærtedag

Søndag er igen i år en restedag. Spis de rester du har i køleskabet eller brug ugens grøntsager og rester i en lækker tærte. Måske denne tærte med karameliserede rødløg?

Find opskriften lige her.

SØDE SNACKS
Denne uges søde snack er disse skønne snickersmuffins.
Find opskriften lige her

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.