Spinatpandekager. Lækre, nemme og sunde spinatpandekager, som fungerer perfekt til aftensmad. Herhjemme laver vi rimelig ofte pandekager med spinat , som vi fylder med fyld.
Spinatpandekager – gode madpandekager
Ofte spiser vi disse madpandekager, når vi spiser pandekager med fyld. Men af og til laver vi i stedet disse grønne pandekager, som smager virkelig skønt og så er de nemme at lave.
Du kan sagtens bruge både frossen spinat eller frisk spinat. Det skal blot blendes sammen med vand, for at give pandekagerne den fine grønne farve. Hvis du bruger frossen spinat, så skal der blot hældes kogende vand over det først og derefter skal vandet presses fra. De kan spises både til frokost og til aftensmad. De fungerer også rigtig fint til madpakken.
Opskrift på pandekager med spinat
Opskriften på spinatpandekager får du lige her. Som sagt har jeg valgt at bruge både hvedemel og fuldkornsmel til de grønne pandekager. Men du kan sagtens lave dem kun med hvedemel, hvis du ønsker.
Men nu til opskriften på de grønne pandekager. Jeg har angivet, at der bliver cirka 10 pandekager. Jeg bruger en lidt lille pandekage-pande, så måske du får lidt færre pandekager. Jeg vil gætte på, at der er til 4 personer, hvis de spises med fyld.
Spinatpandekager
Ingredienser
- 2-3 dl vand
- 100 g spinat der kan bruges både frisk og frossen, bare sørg for at det frosne skal tø lidt op først
- 3 æg
- 1 dl hvedemel
- 1 dl fuldkornsmel
- salt
- 2 spsk. olivenolie
Sådan gør du
- Kom vand og spinat i en foodprocessor. Hvis du bruger frossen spinat, så kom det i en skål og hæld kogende vand over. Lad det stå i nogle minutter. Pres vandet fra og blend spinat med vand.
- Tilsæt æg, hvedemel, fuldkornsmel, salt og olie. Blend det sammen.
- Steges på en pande ved middel varme med lidt olie på.
- Spises med fyld.
- Velbekomme!
Noter
Spinatpandekager med fyld
Pandekagerne kan du fylde med lige det fyld, som du ønsker. Jeg synes det smager skønt at fylde dem med hjemmelavede falafler, hjemmelavet salsa (den på billedet) og noget salat. Men de kan fyldes med lige det, som man ønsker.
Kan spinatpandekager fryses?
Ja. Spinatpandekagerne kan sagtens fryses. Frys dem med bagepapir imellem dem, så er de nemmere at skille ad. Lad dem tø op og lun dem derefter på en pande. Ellers kan de sagtens opbevares et par dage i køleskabet.
Hvis du ønsker en glutenfri variant, så har jeg en opskrift lige her: Glutenfri spinatpandekager.
Hvis du gerne vil se flere af mine madbilleder, så er du meget velkommen til at følge med på min instagram, hvor jeg deler flere billeder af min madlavning.
19 Kommentarer
Hej Stinna
Jeg synes du har en dejlig blog, som inspirerer mig.
Jeg har lagt mærke til, at du tidligere har nævnt, at din kæreste spiser fx oksekød eller lignende til en ret. Herhjemme er det også kun mig der er vegetar, derfor kunne det være vildt fedt med et oplæg om hvordan I løser det hos jer og hvad han typisk spiser til dine lækre retter.
Jeg synes nemlig tit, at jeg ender med at lave 2 separate måltider, med mindre at vi fx får wraps/pita/burger/lignende og jeg så spiser bønner/falafler og han oksekød/frikadeller til.
Håber du har lyst til, at dele ud af dine gode erfaringer. God dag
Hej Anne. Tusind tak :-) Jeg har faktisk skrevet om det lidt her: https://stinna.dk/ikke-kategoriseret/din-kaereste-ogsaa-vegetar.html.
Men jeg vil da overveje at skrive om det i igen. Hav en skøn dag.
Hej Stinna
Ved du om spinatpandekager bliver trælse af at blive frosset?
Hej Jeanette. Det ved jeg desværre ikke. Jeg har aldrig forsøgt at fryse dem :-)
Umiddelbart lyder det interessant, for en “vegetaner/vaganer,
så jeg kigger nærmere på siden, om et par dage!
Hej Steen – tak for din kommentar :-) Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvad du mener med, at vente et par dage?
JEANETTE!
Prøv selv (fx. med en eller to – og bliv klogere!
Hej, tak for en lækker opskrift jeg vil glæde mig til at prøve. Tænker om man kan skifte noget af melet ud med husk? Vil helst helt undgå mel ( har en ret sart mave) men har du testet noget i den stil?
Hej :-) Tak skal du have. Jeg har desværre ikke prøvet at lave dem med husk. Skriv endelig hvis du får det afprøvet.
Hej! :-)
Ved du hvor længe de kan holde sig i køleskab?
Mvh.
4-5 dage vil jeg tro :-)
Hej Stine
Har i dag lavet spinatpandekager, tak for opskriften, de er blevet gode og smager godt
Kh Ellen
Hvor er det dejligt at høre. Tak for tilbagemeldingen.
Rigtig nemt at lave, vi er ikke vegetarisk så har brugt mælk i sted for vand, spinat pandekage smagt virkelig godt.
Skal laver flere af dem i fremtider
Tusind tak – hvor er det dejligt at høre.
Glæder mig til at prøve dine spinatpandekager, ja de kan fryses, men man må jo ikke genopvarme spinat ???
Vh Jette
Dejligt!
Faktisk må spinat gerne opvarmes – læs fx her :-)
https://www.dr.dk/nyheder/indland/bare-rolig-du-maa-gerne-genopvarme-spinat-og-persille
hej stinna jeg vil prøve og lave disse pandekager og bruge dem i stedet for færdig købte tortillia da de simpelthen har for mange kalorier per stk og er ikke store nok til den mængde fyld jeg kommer i
her kan der jo selv styres hvor store de skal være
Hej,
det lyder som en god idé :-)