Julesalat med grønkål – grønkålssalat til jul. Sidste år lavede min mor og jeg den skønneste julesalat og i år vil vi lave den igen. Den er med grønkål, appelsin, granatæblekerner, kanel-dressing, salatost, rødløg og valnødder. Salaten er så skøn og julet, at jeg også gerne vil dele opskriften med jer.
Julesalat med grønkål
Denne julesalat smager skønt julet med den lækre kaneldressing. Hvis du ikke er så vild med valnødder, så kan salaten også sagtens laves med ristede mandler. Grønkålssalaten er med skønne julede ingredienser, som for mig hører til i en julesalat. Så hvis du er på jagt efter en salat til juleaften, så er denne mit allerbedste bud. Den kan dog også sagtens spises alle årets andre dage.
Kanel gør salaten ekstra julet. Det lyder måske lidt skørt, men det smager fantastisk.
Julesalat med grønkål
Ingredienser
- 5 stængler grønkål
- 1 stk. appelsin
- 1 stk. granatæble
- 1/2 stk. rødløg
- 70 g valnødder
- 1 håndfuld salatost
Dressing
- 2 spsk. olivenolie
- 1/2 tsk. kanel
- saft af 1 citron
- evt. 1 tsk. honning
- salt og peber
Sådan gør du
- Start med at vaske grønkål godt. Skær bladene i mindre stykker og kom dem i en skål.
- Lav dressingen i en lille skål og hæld dem over grønkålen. Masser grønkål med dine hænder – dette er vigtigt i en grønkålssalat. Så bliver bladene blødere.
- Skær skrællen af appelsinen. Appelsinen skæres i mindre stykker og kommes i salaten.
- Halvver granatæblet og fjern kernerne. Kom kernerne i salaten.
- Hak løget fint og tilsæt det til skålen.
- Vend salaten godt rundt. Smag til med salt.
- På en tør pande ristes valnødder til de er gyldne.
- Top salaten med med ristede valnødder og salatost.
Noter
Hvis du er vild med grønkålssalat, så er disse opskrifter måske også noget for dig:
- Grønkålssalat med bagte krydrede rødbeder og appelsin
- Grønkålssalat med bagt blomkål og tahindressing
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.