Glutenfri spinatpandekager. Sikke et vejr vi har haft i disse dage. Jeg har virkelig nydt det og det er også grunden til, at jeg ikke har fået delt opskrifter med jer. Heldigvis har jeg dog alligevel lavet mad (og spist den!), så nu har jeg en opskrift klar til jer – nemlig opskriften på spinatpandekager.
Faktisk har jeg tidligere delt en opskrift på spinatpandekager herinde, men disse spinatpandekager får en finere grøn farve og er nemme at lave, da de fleste ingredienser blot blendes sammen og så steges som pandekager – smart! Jeg spiser pandekagerne med fyld – fx bønnefyld, guacamole og salat. Min kæreste spiser dem med noget stegt oksekød og ellers samme fyld.
Her kommer opskriften på spinatpandekager. Pandekagerne er bagt på en lidt lille pande, som er beregnet til pandekager. Derfor kan det være, at der bliver lidt færre, hvis du bruger en stor pande. Steg kun pandekagerne ved middel varme, da de på denne måde bliver stegt godt og derved er nemmere at vende.
Glutenfri spinatpandekager
Ingredienser
- 2-3 dl vand
- 100 g spinat der kan bruges både frisk og frossen, bare sørg for at det frosne skal tø lidt op først
- 3 æg
- 2 dl majsmel
- 1/2 tsk. salt
- 2 spsk. olie
Sådan gør du
- Blend vand og spinat sammen. Dette gør, at spinatpandekagen bliver helt fint ensartet grøn.
- Hæld blandingen i en skål og tilsæt æg, majsmel, salt og olie.
- Rør det hele godt rundt.
- Steges på en pande ved middel varme med lidt olie på.
- Spises med fyld.
- Velbekomme!
15 Kommentarer
Hvis man ikke har majsmel – ville man kunne bruge havremel i stedet?
Jeg har ikke forsøgt, men det tror jeg sagtens :-)
Nu har jeg prøvet at lave dem en del gange efterhånden både med frisk og frossen spinat. Men, men ,men de knækker lige meget hvad jeg gør under stegning. Er der mon en teknik man kan bruge for at undgå det? :) De smager nemlig så sindsygt lækkert og er et dejligt alternativ til gluten allergikeren ;)
Hej :-) Hmm. Det lyder underligt. Hvilken temperatur steger du dem ved og på hvilken pande?
Prøv en slip-let pande, middelvarme og steg dem lidt længere tid. Ellers må jeg se om jeg kan prøve at lave en lille video, men steger dem bare som helt almindelige pandekager og herhjemme knækker de ikke. Men dejligt at du kan lide smagen! :-)
Steger dem på en slip let pande ved middel varme som jeg gør når jeg laver normale majspandekager og dem har jeg heller ingen problemer med. Har også prøvet at stege dem både lidt længere og lidt kortere tid end jeg normalt ville :) måske jeg bare må leve med at jeg ikke mestre at lave spinatpandekager. Men tak for svar
Øv, det er da træls at det ikke fungerer. Kan desværre ikke lige sige hvad det er. Måske et æg mere eller lidt mere mel? Jeg laver dem ofte og har aldrig problemer med dem :-)
Er der også en opskrift på fyldet på billedet? Det ser lækkert ud!
Jeg fik desværre aldrig skrevet opskriften ned – jeg må prøve det af igen :-)
De grønne madpandekager hvor længe kan de holde sig? Tænker at bruge dem til madpakke fra mandag til fredag – og lave dem hver søndag. Har to meget små børn og har ikke mulighed for at lave dem hver dag :-) kan man evt.fryse dem? Tak for gode opskrifter.
Tænker at de sagens kan holde sig i de dage, men måske de bliver lidt tørre. Jeg har ikke forsøgt at fryse disse, men jeg plejer at fryse pandekager – det kan man godt :-) Og tak for de søde ord! Giv endelig besked om, om pandekagerne bliver gode :)
Hej!
Hvor ser spinatpandekagerne bare lækre ud :-)! Jeg er nysgerrig omkring fyldet, der er i pandekagen på det sidste billede? Det ser v i r k e l i g godt ud :-)
Bange hilsner,
Stine
Haha, ups – selvfølgelig *mange hilsner :-) :-) :-)
Tusind tak :-) Hmm. Det kan jeg desværre ikke helt huske. Men jeg mener at det er mit bønnefyld, sammen med hytteost, ristede solsikkekerner, spinat og grønkål. Men husker det desværre ikke helt.
Hejsa
Jeg vil rigtig gerne være i god tid
Kan jeg lave pandekagerne om dagen, og så lune dem i ovnen uden at de bliver tørre?
Mvh Heidi
Hej, det tror jeg sagtens at du kan :-)