Guacamole

af Stinna

GuacamoleGuacamole – den bedste dip med avocado, creme fraiche og hvidløg. Min opskrift på guacamole fungerer både som dip til fx pitachips eller almindelige chips, men også i madpandekager, som pålæg og dressing. 

Opskrift på guacamole 

Min opskrift på den allerbedste guacamole er herunder. Oftest bruger jeg blot en gaffel når jeg laver avocadodip, da jeg godt kan lide at den har en smule konsistens. Men du kan også sagtens blot lave den i en blender/minihakker. Smag din avocadodip til med salt og citron – og så kommer jeg altid spidskommen i min variant,  men det kan sagtens undlades. 

I min version er der creme fraiche. Dette kan du godt undlade, hvis du hellere er til en dip uden – men jeg synes det smager så skønt i.

Guacamole

Forb. tid5 minutter
Ret: Dip og dressinger
Køkken: Vegetarisk
Antal: 1 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1 stk. moden avocado (eller 2 små)
  • 2 spsk. creme fraiche
  • ½ tsk spidskommen (kan undlades)
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk. citronsaft
  • salt

Sådan gør du

  • Blend alle ingredienserne sammen. Du kan også blot mose avocado med en gaffel og tilsætte de øvrige ingredienser. Smag til med salt og citron.
  • Velbekomme!

 

Tips til hjemmelavet avocado dip

Selvom jeg elsker en klassisk guacamole, så er det også lækkert at tilsætte lidt andre smage til guacamole. Mine favoritter er disse (og lidt andre tips):

  • Mere hvidløg – kom gerne et fed hvidløg mere i. Men vær obs på, at smagen bliver stærkere, når den står og trækker.
  • Soltørrede tomater – smager overraskende godt i. Hak blot soltørrede tomater (dem i olie) godt og tilsæt til guacamolen. Dette er særligt godt i madpandekager.
  • Koriander – ligesom med spidskommen, så giver koriander en skøn smag til guacamole. Særligt tørret koriander passer godt til.
  • Andre typer af yoghurt. Jeg kan bedst lide min guacamole med en fed creme fraiche. Mælkeprodukt kan dog også helt undlades, men det giver en skøn cremet konsistens. Jeg har også før brugt skyr, som også fungerer ganske ok. Pas blot på med mængden, hvis du bruger et mælkeprodukt med lavt fedtindhold – du kan risikere, at din guacamole får en tynd konsistens.

Følg også gerne med på min instagramprofil, hvor jeg hver dag deler opskrifter af min hverdagsmad. Skriv også gerne en kommentar herunder, hvis du får afprøvet min opskrift.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.