I dag vil jeg gerne komme med inspiration til hvad man kan spise, når det virkelig er koldt udenfor. Herhjemme består aftensmaden nemlig af suppe én gang om ugen og jeg vil derfor gerne dele mine favoritter med jer. Jeg er vild med supper der virkelig smager af noget, er krydrede og gerne tilsat kokosmælk (eller en sjat fløde / soyafløde).
Alle opskrifter herunder er veganske. Hvis der er toppet med yoghurt, så byttes det blot ud med soyayoghurt – det plejer jeg at gøre.
Favoritsuppen over dem alle herhjemme – spicy suppe med kokosmælk, tomat og krydderier.
Udover at være vores favoritsuppe, så er det også en af bloggens ældste opskrifter. Den er SÅ nem og jeg bruger bare lige de grøntsager jeg nu har i køleskabet. Min kæreste får sommetider lidt kylling til, eller jeg laver nogle ristede kikærter til.
Endnu en asiatisk suppe – nemlig denne asiatiske vegetariske suppe med kokosmælk og lime.
Denne suppe er lidt asiatisk i smagen. Den er serveret med nudler, frisk lime og friske krydderurter.
En indisk suppe – vegetarisk indisk suppe med røde linser og garam masala.
Endnu en krydret suppe. Denne er med røde linser og toppet med krydderurter og cashewnødder.
Min mors allerbedste blomkålssuppe med karrypasta.
Min mor er ikke den i verden, der laver allermest mad. Men hun har nogle helt klare favoritter, som hun serverer når man kommer forbi. Dette er én af dem og jeg er vild med denne suppe. Den er nem at lave og så smager den bare godt. En lidt anerledes udgave af den ellers almindelige blomkålssuppe.
Den sidste suppe er en krydret græskarsuppe med røde linser og kokosmælk.
Til sidst får I en græskarsuppe. Jeg ved at mange ikke bryder sig om den lidt kedelige søde smag af græskar. Men i sådan en suppe her, med en masse krydderier og citron, så smager den altså virkelig godt.
Hvilke supper er jeres favoritter? Er altid på jagt efter nye gode opskrifter.
2 Kommentarer
De ser alle meget gode ud, og sikkert fantastiske her i vinteren <3
Rigtig god lille fredag!
Tusind tak :-)