2,9K
Hvid pizza kaldes også for kartoffelpizza og er en pizza uden tomatsauce. Den hvide pizza er med kartofler, mascarpone (eller flødeost), rødløg og rosmarin. Det er klart min favoritpizza og den smager helt fantastisk.
Opskrift på hvid pizza
Denne hvide pizza er lavet med min nemme opskrift på en klassisk pizzabund. I denne opskrift på hvid pizza har jeg brugt mascarpone, som røres op med en smule vand. På den måde er det nemmere at smøre ud.
Når jeg laver hvid pizza, hælder jeg altid kogende vand over kartoflerne inden de skal på pizzaen. På den måde er jeg sikker på, at kartoflerne ikke er for rå, når pizzaen ellers er færdig.
Hvid pizza med kartofler og rosmarin
Antal: 2 stk.
Ingredienser
- 125 g mascarpone
- 100 g frisk mozzarella (kugle)
- 1-2 spsk. koldt vand
- 5-6 stk. kartofler
- 2 spsk. Olivenolie
- 2 stk. Rødløg
- Frisk rosmarin
- Salt
Sådan gør du
- Start med at røre mascarpone op med en smule vand – så er det nemmere at fordele på pizzadejen.
- Skræl kartoflerne og skær dem i helt tynde skiver. Hæld kogende vand over dem og lad dem stå i 5 minutter. Hæld derefter vandet fra.
- Smør pizzabunden med mascarpone. Fordel en smule mozzarella oven på. Fordel de tynde skiver kartofler på pizzaen . Pensl kartoflerne med olivenolie.
- Skær rødløg i skiver og fordel dem på pizzaen.
- Bag pizzaen til kanterne er lysebrune. Tah pizzaen ud af ovnen og fordel frisk rosmarin og salt på.
- Spises med det samme – velbekomme!