1,4K


Madmuffins med ost, squash, timian og forårsløg. Nemme og lækre muffins, som er perfekte til madpakken.

Opskrift på lækre madmuffins
Trænger du til ny madpakkeinspiration? Så prøv disse lækre muffins med grøntsager og ost. De er utrolig nemme at lave og smager virkelig godt! Smag dem til med lige de krydderier du ønsker – herhjemme er vi særligt glade for at smage dem til med timian og hvidløg.
Madmuffins
Antal: 12 stk.
Ingredienser
- 2 stk. forårsløg, skåret i tynde skiver
- 3 stk. æg
- 100 g squash, groftrevet
- 130 g ost, fx mozzarellaost
- 3 dl hvedemel
- 1 dl mælk
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk. timian, tørret
- 1/2 tsk. salt
- Peber
Sådan gør du
- Start med at tænde ovnen på 175 grader varmluft.
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
- Fordel dejen i muffinsforme. Jeg brugte silikoneforme, så de nemt kommer ud af formen.
- Bages midt i ovnen i cirka 22 minutter. Hold øje med dem, der er forskel på ovne.
- Lad dem køle helt af, inden du fjerner dem fra formen.
- Opbevares i køleskabet. Velbekomme.
Muffins til madpakken
Trænger du til at skifte rugbrødsmadderne ud? Så kan jeg også anbefale at lave æggemuffins eller små bananbrød til madpakken.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
2 Kommentarer
– din chokoladekage er meget lækker….
Mange tak :-)