1,6K


Vegetarisk whiskeygryde fyldt med smag og skønne grøntsager. Elsker du også smagfulde gryderetter? Så er denne vegetariske gryderet sikkert noget for dig.

Opskrift på vegetarisk whiskeygryde
Denne vegetariske gryderet med whiskey er udviklet af min kæreste. Min kæreste elsker nemlig smagfulde gryderetter – og denne version er bestemt ingen undtagelse. Den er fyldig, smager skønt og er fyldt med skønne ingredienser.
Vegetarisk whiskeygryde
Servings: 4 portioner
Ingredienser
- 300 g løg, finthakket
- 2 spsk. smør
- 250 g gulerødder, skåret i tern
- 250 g porre, skåret i tynde skiver
- 250 g knoldselleri, skrællet og skåret i tern
- 1 stængel bladselleri, skåret i tynde skiver (kan undlades)
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 100 ml whiskey
- 1 stor spsk. tomatpuré
- 1 L vand
- 2 spsk. soyasauce
- 1 håndfuld frisk timian og rosmarin, finthakket
- 1 stk. appelsin, saften heraf
- 2 dåser kikærter, skyllede
- evt. en smule chili
- maizena til at jævne med
Servering
- Havreris eller kartoffelmos
Sådan gør du
- Start med at smelte løg i en gryde. Tilsæt løg og lad det brune ved lav varme i cirka 15 minutter (under omrøring).
- Tilsæt gulerødder, porre, bladselleri, knoldselleri og hvidløg. Svits det i 5 minutter under omrøring.
- Tilsæt derefter whiskey, tomatpuré, vand, soyasauce, friske krydderurter, appelsinsaft og kikærter.
- Lad retten simre i 1 time uden låg.
- Smag retten til med salt og jævn den derefter med maizena (og kog den derefter op).
- Serveres med havreris eller kartoffelmos. Velbekomme!

Følg også gerne med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.