Altanhave
Friske smukke krydderurter på min lille altan. Som flere af jer måske har set på instagram, så har jeg for nyligt rykket mine krydderurter ud på altanen. Jeg har længe manglet et godt system til at have flest muligt krydderurter på altanen og da jeg spurgte efter gode råd på instagram, var der mange der anbefalede mig at hænge et metalgitter op og hænge krukker på – og det har jeg gjort! Det er SÅ genialt og jeg har fået meget mere plads på altanen og mine krydderurter har fået meget større potter at gro i.
I hjørnet af min altan har jeg hængt et metalgitter op og købt 5 altankasser, som kan hænge derpå. I hver altankasse har jeg valgt at have kun 2 slags krydderurter, så de har rig mulighed for at vokse. Jeg lavede sidste år den fejl, at jeg satte alt for mange krydderurter tæt sammen og det resulterede i, at de alle forblev rimelig små (jeg tænker det er årsagen). Som I måske kan huske, så er jeg på ingen måde ekspert inden for altaner og planter generelt. Men det er SÅ hyggeligt at se krydderurterne vokse og det er virkelig lækkert at kunne plukke af dem hver aften, når vi laver aftensmad.
I år har jeg valgt ikke at så særlig mange af krydderurterne selv, da det går virkelig langsomt når de først sættes på altanen. Jeg har selv sået oregano, persille og alle mine basilikumsplanter, som dog står inde i vindueskarmen. Jeg har købt resten af krydderurterne, som er endnu en oregano, endnu en timian, rød skovsyre, koriander, mynte og rosmarin. Det er de krydderurter jeg bruger mest i mit køkken. De passer næsten sig selv på altanen – jeg giver dem en smule vand i disse dage hvor solen skinner, men ellers burde de få nok vand når det regner.
Hvis du vil læse lidt mere om mine altan-projekter, så skrev jeg om det sidste år her:
Urban Garden – min lille altan have
Mine altan krydderurter – 30 dage
Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.
4 Kommentarer
Hvor brede er dine altankasser?
Jeg har ikke lige målt, men det er købt i Bauhaus :-) Tror de er omkring 40cm.
Hvor har du købt dit gitter, og hvordan har du sat det fast til muren?
Kh. Tina
Hej Tina. Det er fra Bauhaus. Det er bare sat fast med skruer mener jeg :-)