Nu hvor det er blevet forår, har jeg virkelig fået lyst til at være udenfor og jeg har især fået lyst til, at plante på min altan. Før har jeg haft tomatplanter i min vindueskarm, men nu hvor jeg har fået en lille altan vil jeg istedet plante derude.
Min altan er dog lille bitte, så det er begrænset hvor store planter jeg har derude. Jeg har derfor valgt at plante krydderurter, som jo så også kan bruges i min madlavning (vi er virkelig storforbrugere af krydderurter herhjemme). Derfor vil jeg gerne dele lidt om min lille altan her på bloggen.
Nu har jeg virkelig ingen erfaring med at så frø, så hvis I derude har nogle gode tips, så send dem gerne! Indtil videre har jeg læst lidt på forskellige havesider, fulgt fremgangsmåden på bagsiden af poserne og ellers håber jeg bare på, at der kommer planter ud af mine frø.
Hvis du heller ikke har prøvet at plante krydderurter før, så kom i gang! Det er ganske ligetil (håber jeg) og det er en god idé at gå igang allerede nu, hvis du vil have lækre krydderurter til sommer.
De frø som jeg har sået, er købt på en dansk webshop. Der kommer sikkert en masse frem når du søger, men jeg valgte bare én med et stort udvalg.
Forspiring i mini-drivhus
Som jeg har læst det, så er det en god idé at så planterne indendørs i starten af foråret (gerne feb-marts). Når de små spirrer så er blevet store nok, kan de plantes ud. Jeg har købt små spirebakker, som I kan se herover. Til de lange bakker er der et lille låg, så bakken kan fungere som mini-drivhus. Det skulle optimere væksten, men nu må vi se.
Så-og priklejord eller blomsterjord
Derudover anbefales det at så i så-jord, men min lokale blomsterdame anbefalede mig bare blomsterjord. Jeg har kommet omkring 5-10 frø i hver lille bakke. Måske det er for mange, men mon ikke nogle af dem aldrig bliver til noget. Hvis jeg derimod ender med at få virkelig mange krydderurter, så har jeg nok noget familie der gerne vil overtage dem.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.
8 Kommentarer
Jeg bliver nødt til at høre om dine tomater i vindueskarmen Jeg har nemlig ikke altan, men vil så gerne have hjemmedyrket tomater, men en blomsterhandler bilde mig ind sidste år det ikke kan fungere i en vindueskarm
Har du haft købt planten og bare plantet den ud i en større beholder og så har det virket ?? Eller nogle gode fif til den del ??
Låg til dine spirrebakker og mulighed for at vande via bunden er bedst da de ellers ofte får alt for meget vand ☺️
Jeg fik bare min lille tomatplante af en veninde, som havde sået dem fra frø. Hun havde valgt en tomatplante som var lidt mere busk-lignende, så den ikke blev så høj. Jeg fik virkelig mange tomater :-)
Hvor har du købt de søde spirebakker henne? Både de små og lange? :) Jeg skal selv prøve kræfter med såning i min vindueskarm, og synes dine pink er meget fine :)
Hej Sarah, de er fra Jem & Fix (men de fås kun online!) :-) Spændende med såning, jeg synes det er så hyggeligt.
Åh hvor er det her en skøn og hyggelig ide. Skal jeg helt sikkert også gøre når jeg får min egen lejlighed :)
Det er nemlig SÅ hyggeligt :-)
Hej Stinna,
Jeg ved det er et gammelt oplæg, men det holder jo stadig☺️ Er flyttet i lejlighed og vil rigtig gerne lave noget hygge på mine altaner. Det der gitter, hvor er det fra og er det købt sådan, altså til at sætte op?
Mvh Monika
Hej :-) Det er et gitter fra byggemarkedet – også kaldet et riojern (mener jeg). Vi satte det selv op med nogle beslag.