Svamperisotto med timianolie

af Stinna
Svamperisotto

Svamperisotto med kantareller og timianolie. Denne cremede risotto med svampe er fyldt med smag og smager skønt med et glas hvidvin til.

Svamperisotto

Svamperisottoen er lavet med kantareller, da de har en virkelig god smag. I denne opskrift har jeg brugt tørrede kantareller, da jeg lærte på et madkursus i Italien, at de altid bruger tørrede svampe. Dette med den begrundelse, at der er mest smag i de tørrede kantareller. Men du kan også sagtens bruge friske, det fungerer også ganske godt.

Opskriften herunder rækker til 4 personer. Men jeg vil anbefale enten at spise det til forret eller med noget brød til, hvis det er til hovedret.

Svamperisotto med timianolie og kantareller

Opskriften herunder er til 3-4 personer.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid45 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Italiensk, Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

Svamperisotto

  • 30 g tørrede kantareller
  • 1 fed hvidløg
  • 2 stk. alm. løg
  • 250 g risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • 1-1,1 L grøntsagsbouillon
  • 50 g smør
  • 100 g parmesanost
  • salt og peber

Timianolie

  • 0,5 dl olivenolie
  • 1 stor håndfuld frisk timian

Sådan gør du

Svamperisotto

  • Start med at udbløde de tørrede svampe i lunkent vand – i cirka 15 minutter.
  • Hak løg fint og pres hvidløget.
  • Kom olie i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. Lad det stege lidt – det må ikke blive brunt.
  • Tilsæt ris og lad risene stege under omrøring et par minutter. Tilsæt vin og lad det stege, til vinen er fordampet.
  • Tilsæt nu jævnligt bouillonvand under omrøring, til den ønskede konsistens opnås.
  • Når risottoen er ved at blive lidt cremet (efter cirka 8 dl vand) tilsættes de udblødte svampe (uden vandet).

Timianolie

  • Blend timian og olie sammen. Lad det trække 10 minutter, hvorefter det sies.

Servering

  • Når risene er kogt færdigt (de skal have lidt bid) og risottoen ikke er for fast, tilsættes smør og groftrevet parmesanost. Smag til med salt og peber.
  • Anret i en tallerken og hæld timianolie over. Drys med peber og frisk timian. Velbekomme.

Risotto med svampe

Du kan også sagtens bruge andre typer af svampe, men sørg for at bruge nogle med en masse smag. Derudover er det vigtigt at bruge hvidvin til din risotto – det giver en skøn syre, som kontrast til den ellers lidt fede ret. Risottoen er ganske nem at lave, men kræver blot lidt tid og omrøring undervejs.

Hvis du også er vild med risotto, er denne Ærterisotto måske også noget for dig. Prøv også at bytte risottoris ud med bygkerner eller speltkerner og lav Speltotto med græskar og kantareller.

Risotto med svampe

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

2 Kommentarer

Natascha 30. marts 2021 - 09:02

Mums! Det lyder alt for lækkert. Den prøver vi i aften her hjemme Jeg har så mange tørrede kantareller tilbage af efterårets høst. 2020 var et dejligt svampe år.
Vh Natascha

Reply
Stinna 30. marts 2021 - 09:20

Tak – skriv endelig hvad du synes :-)
Og dejligt med kantareller. Jeg kom desværre ikke på kantarel-jagt, det må jeg gøre til efteråret.

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.