Speltotto med græskar og kantareller

af Stinna

speltotto med græskarSkøn speltotto med græskar og kantareller. Speltotto er lavet på samme måde som en risotto, men er lavet med speltkerner istedet for ris. Det giver retten lidt mere bid, som passer godt sammen med den bløde og cremede græskarsauce.

Speltotto med græskar

Da vi fandt på at vi skulle lave en ægte efterårsret, faldt valget hurtigt på både græskar og kantareller. Græskar bidrager til en skøn, cremet og tyk konsistens til retten og svampene giver en rigtig skøn smag. Vi stegte lidt ekstra svampe og kom ovenpå, da det er lidt lækkert med lidt at bide i synes vi.

Jeg har tidligere også lavet en bygotto med græskar, som er lavet med byg istedet for spelt.

speltotto med græskar

Nu til selve opskriften. Vi endte med at blive ret begejstrede over denne opskrift. Passer perfekt til en hverdagsaften eller en fredag aften, med et koldt glas hvidvin til.

Speltotto med græskar

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 1/2 stk. hokkaidogræskar
  • 1 stk. rødløg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3 dl perlespelt speltkorn
  • 2 dl hvidvin
  • 9 dl bouillon vi brugte grøntsagsbouillon
  • 30 g tørrede kantareller
  • 3 spsk. citronsaft
  • 30-50 g parmesan
  • salt og peber

topping-idéer

  • æble, stegte svampe, bredbladet persille.

Sådan gør du

  • Tænd oven på 200 grader varmluft.
  • Hvis du bruger tørrede svampe, så skal de lige ligges i blødt lidt, så kom dem i en skål og tilsæt lunt vand.
  • Start med at skære græskaret i halve og tag kernerne ud.
  • Kom det halve græskar på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Bag græskaret, til det er mørt. Det tager ca. 20 minutter.
  • Imens hakkes løg og hvidløg fint.
  • Kom olie i en gryde og tilsæt løg og hvidløg. De skal ikke blive brune, men lidt gyldne.
  • Tilsæt nu perlespelt til gryden og lad det koge et minuts tid.
  • Tilsæt hvidvin og lad det koge ind.
  • Herefter tilsættes bouillon lidt ad gangen, til perlespelt næsten er færdigt.
  • Hvis du vil have stegte svampe på som topping, så steg et par svampe i olie og drys med salt og peber. Gem dem til speltottoen er færdig.
  • Udhul græskar, så det kun er kødet der bruges. Kom dette i gryden sammen med svampene.
  • Når græskar er kogt ud, tilsættes citronsaft, salt og peber.
  • Tag gryden af blusset og tilsæt parmesan. Rør godt rundt.
  • Toppes med frisk parmesan, eventuelt æble og persille.
  • Velbekomme!
 

speltotto med græskar speltotto med græskar speltotto med græskar

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

12 Kommentarer

Maja Harder 12. september 2017 - 08:10

Fedt ! Er bæevey super vild med at bruge græsker for tids. Denne her opskrift må prøves

Reply
Stinna 14. september 2017 - 07:03

Jeg håber at du kan lide den :-)

Reply
Anne-Mette 12. september 2017 - 12:34

Uhm hvor lyder det bare lækkert. Opskriften gemt til afprøvning i nær fremtid. Skønt med ny inspiration til en garvet husmor ;-) .

Reply
Stinna 14. september 2017 - 07:04

Du må endelig give lyd, som du kan lide den :-)

Reply
Bernadette 17. september 2017 - 20:50

Det ser utrolig lækkert ud! er det rigtigt forstået, at det skal kantareller i retten og så kan man evt. bruge et par til topping?

Reply
Stinna 18. september 2017 - 08:19

Nemlig! :-) Og tak!

Reply
Ida 22. september 2017 - 07:54

Jeg forstår ikke hvornår kantarellerne skal i? Synes ikke rigtig det fremgår af opskriften.

Reply
Stinna 22. september 2017 - 22:51

De kommes i lige når græskar er rørt i :-)

Reply
Camilla 12. oktober 2017 - 21:29

Ved du, om man kan erstatte parmesan med gærflager, hvis man ønsker retten vegansk? I så fald i hvor store mængder?
Eller kan man undvære parmesan?

Det ser så lækkert ud! :-)

Reply
Stinna 15. oktober 2017 - 13:14

Jeg har desværre ikke forsøgt. Men jeg tror godt at du kan. Men retten kommer til at mangle noget fedme så – så måske hvis du også blander lidt soyafløde i og vegansk smør :-) og så gærflager. Meld endelig gerne tilbage, hvis du får det prøvet.

Reply
Hanna 15. november 2020 - 19:01

Tak for opskriften – det var rigtig lækkert! :-)

Reply
Stinna 15. november 2020 - 19:21

Dejligt at høre, tak :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.