Simpel spidskålssalat med soyaristede solsikkekerner

af Stinna
Simpel spidskålssalat


Simpel spidskålssalat med soyaristede solsikkekerner. Denne salat blev lavet i sidste uge, hvor jeg manglede lidt grønt til vores aftensmad. Den er super simpel og fungerer derfor virkelig godt som tilbehør til andre retter. Faktisk er salaten inspireret af en salat min mor ofte laver.

Salaten består af fintsnittet spidskål, persille, en nem olie-lime dressing og er toppet med soyaristede solsikkekerner – så bliver det vidst næsten ikke mere simpelt (men stadig lækkert!).

Salaten her er lidt anderledes end dem jeg plejer at dele herinde, da jeg ofte laver salater som kan fungere som et måltid i sig selv, altså hvor der er noget fedt, noget mættende og noget fyldigt. Men denne salat fungerer herhjemme som tilbehør og derfor ikke som en ret i sig selv – til gengæld tager den nærmest ingen tid at lave.

Opskriften på simpel spidskålssalat er lige her.

Simpel spidskålssalat med soyaristede solsikkekerner 

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Author: Stinna – www.stinna.dk
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 1/2 stk. spidskål
  • lidt frisk persille

Dressing

  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. sirup
  • 2 spsk. limesaft
  • lidt salt

Soyaristede solsikkekerner

  • 1 dl solsikkekerner
  • 2 spsk. soyasauce

Sådan gør du

  • Snit spidskål fint og kom det i en skål.
  • Bland lidt grofthakket persille i.
  • Dressingen blandes sammen i en skål og hældes over salaten.
  • Kom solsikkekernerne på en tør pande og lad dem stege et par minutter til de er lidt gyldne.
  • Tilsæt soyasauce og lad det stege ind.Kommes oven på salaten når de er kølet lidt af. Velbekomme.

Forslag til servering:

Hvis salaten skal fungere til aftensmad, kan den evt. serveres med disse veggiedeller:  Veggiedeller med edamamebønner – edamamedeller eller Falafler med gulerødder. 

Hvis du er interesseret i opskrifter med spidskål, så er disse måske noget for dig:

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

4 Kommentarer

Sanne 13. august 2018 - 16:53

Hejsa Stinna og tusind tak for mange dejlige opskrifter, som jeg flittigt bruger. Du bruger en del soya i dine opskrifter, lg jeg vil gerne investere i den bedste til formålet, derfor vil jeg høre, om du ved, om der er sundhedsmæssige forskelle på soya og hvilken en du foretrækker og gerne hvorfor.

På forhånd tak og vh Sanne

Reply
Stinna 14. august 2018 - 22:38

Hej Sanne, mange tak for din besked :) Jeg bruger kun soya for smagens skyld og går derfor ikke efter en bestemt. Jeg vælger dog at købe en økologisk variant.

Reply
Else 29. juni 2024 - 20:24

5 stars
Perfekt balance mulm surt-sødt-salt – genial salat i al sin enkelhed!!!!

Reply
Stinna 1. juli 2024 - 11:51

Tusind tak :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.