Grove æbleboller med kanel

af Stinna
Æbleboller

Skønne æbleboller med kanel. Bollerne er lavet med hvedemel, fuldkornsmel, kanel og lækre æbler. Lækre boller som smager af efterår og er helt perfekte med smør på. 

Æbleboller med kanel

I går kom min kæreste hjem med en kæmpe pose æbler. Faktisk så mangle æbler, at jeg ikke helt ved hvad dælen jeg skal bruge dem til. Men selvfølgelig skal vi nok få brugt dem alle sammen, jeg skal bare lige tænke lidt kreativt. Så da jeg i dag gerne ville bage boller, besluttede jeg mig for at tilsætte revet æble og kanel til dejen, så vi herhjemme kunne spise æbleboller med kanel.

Opskrift på boller med æble

Opskriften herunder rækker til cirka 12 boller. Du kan også forsøge at lave dem til juleboller med kanel – tilsæt gerne endnu flere julekrydderier og perlesukker på toppen.

Grove æbleboller med kanel

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid20 minutter
Hævetid1 time
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 12 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 6 stemmer

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 5 dl koldt vand
  • 1 spsk. sukker
  • 1,5 tsk. salt
  • 2 spsk. olie
  • 2 store æbler
  • 1 dl solsikkekerner
  • 2 tsk. kanel
  • 1 tsk. kardemomme (kan undlades)
  • 100 g grove havregryn
  • 1 stk. æg
  • 500-600 g hvedemel (eller mere - der er forskel på mel)
  • 200 g fuldkornshvedemel groft speltmel, fuldkornshvedemel eller noget lignende
  • 1 stk. æg til at pensle bollerne med.

Sådan gør du

  • Opløs gær i vand i en skål.
  • Tilsæt salt, sukker, solsikkekerner, kanel, olie og grove havregryn.
  • Tilsæt groftrevne (eller finthakkede) æbler og æg.
  • Tilsæt nu mel lidt efter lidt. Dejen skal være fast - men må ikke være tør (dvs. gerne lidt klistret).
  • Lad dejen hæve i en time ved stuetemperatur.
  • Når bollerne er hævet, tændes ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  • Kom bagepapir på en bageplade. Form bollerne i hænderne eller med en ske. Placer dem på bagepladen.
  • Pensl bollerne med et sammenpisket æg.
  • Når ovnen er varm sættes bollerne ind.
  • Bollerne skal bages til de er gyldne. I min ovn svarer det til ca. 20 minutter, men hold øje med dem - der er forskel på ovne!
  • Spises lune med smør på.

Noter

De boller du ikke får spist, fryses ned - så er der lækre boller til en anden dag.

Frysning af boller med æble

Bollerne kan sagtens tåle en tur i fryseren. Det har vi gjort op til flere gange herhjemme og de bliver allerbedst, hvis de fryses næsten lige efter bagning. Så skal de blot tø op på køkkenbordet og lunes i ovnen inden servering. Så er der skønne boller til eftermiddagshyggen.

Hvis du vi have andre opskrifter med æbler, så prøv Sunde madpakke æblemuffins og Æbletærte med havregrynsbund og kanel. Eller hvis du leder efter andre opskrifter på sødt bagværk med gærdej, så prøv også mine fastelavnsboller.

Æbleboller

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

39 Kommentarer

Lea 22. september 2016 - 18:50

Kære Stinna, det giver måske sig selv, men skal æblerne rives og kommer du dem i sammen med havregryn, solsikkerkerner og kanel?

Reply
Stinna 22. september 2016 - 18:57

Hej, de skal rives groft og kommes i sammen med de ingredienser du skriver :-)

Reply
Tina Thorborg 9. september 2019 - 12:40

5 stars
Mine yndlingsboller! Perfekt at lave når man har æbler til overs som skal bruges snart. Nemme og hurtige at lave med en lækker hård skorpe og svampede indeni. Lige til at komme i fryseren og varme op efterfølgende og de smager stadig fantastisk! De er anbefalelsesværdige! <3<3<3

Reply
Stinna 9. september 2019 - 16:24

Sikke en skøn besked, tusind tak :-)

Reply
Rosa 16. september 2020 - 18:04

Skal æblernes skrælles? :)

Reply
Stinna 16. september 2020 - 19:23

Det behøver de ikke :-)

Reply
Amanda 17. september 2020 - 08:06

Tror du man ville kunne bruge græskarkerner i stedet for? Og synes du det fungerer bedst at rive eller snitte æblerne? :)

Reply
Stinna 17. september 2020 - 08:07

Du kan sagtens bruge græskarkerner :-) Jeg skifter lidt mellem om jeg river eller skærer æblerne i meget små tern – begge dele fungerer fint.

Reply
jørgen 20. november 2020 - 13:55

en rigtig god opskrift,jeg bruger tørgær 1 pakke og det virker fint.

Reply
Stinna 20. november 2020 - 22:57

Mange tak skal du have :-)

Reply
Jeannethe Munch 23. november 2020 - 18:03

5 stars
Såå lækre boller

Reply
Stinna 23. november 2020 - 18:11

Tusind tusind tak :-)

Reply
Jeannethe Mitzy 22. december 2020 - 00:59

5 stars
Tusind tak for opskrift. Familien Elsker dem og jeg laver dem tit

Reply
Jeannethe Mitzy 22. december 2020 - 01:01

Hov så lige jeg havde skr til dig om de lækre boller. Og det siger jo en del

Reply
Stinna 22. december 2020 - 10:23

Mange tak skal du have :-)

Reply
Katrine 8. januar 2021 - 15:52

5 stars
Bløde, svampede og lækre boller til eftermiddagsteen eller morgenmad. Jeg har bagt dem omkring 20 gange nu, altid med succes. Med og uden krydderier. Den bedste bolleopskrift indtil videre

Reply
Stinna 8. januar 2021 - 16:22

Tusind tak skal du have :-)

Reply
Sarah 24. januar 2021 - 14:39

Hej Stinna,

Jeg tror ikke jeg kan se hvor man tilføjer olien?

Reply
Stinna 24. januar 2021 - 17:33

Det er rettet nu :-)

Reply
Kathrine 26. januar 2021 - 11:46

Hej Stinna
Dagens projekt er “bage boller” og da jeg kiggede på de alm. grovboller (som min søster altid laver – nam nam ) spottede jeg også lige denne opskrift, som også skal prøves, men er det en god idé også at varme bagepladen op først, ligesom du gør med de alm.?

Reply
Stinna 26. januar 2021 - 12:08

Sikke et hyggeligt projekt :-) Du kan sagtens bage dem med en varm bageplade, men lige i denne opskrift gør jeg det ikke selv.

Reply
Signe Liv 19. januar 2022 - 13:47

Kan man koldhæve dem? Og hvor meget gram gær skal man så bruge?

Reply
Stinna 19. januar 2022 - 22:18

Jeg har desværre ikke prøvet at koldhæve dem :-) Men jeg ville prøve med cirka 12 g gær.

Reply
Dianna 27. september 2022 - 10:31

Kan man komme a38 i istedet for olie?

Reply
Stinna 8. oktober 2022 - 07:51

Det har jeg desværre ikke forsøgt mig med :-)

Reply
Veganske kanel brød - vegansk lækkert sødt blødt 2. november 2022 - 11:39

[…] Kanelboller er bløde og lækre boller, der drysses med sukker og kanel, før de kommer i ovnen. […]

Reply
Mariann Lind Christensen 24. august 2023 - 21:06

Hej Stinna
Bruger du røremaskine til dine æbleboller ?

Reply
Stinna 25. august 2023 - 08:56

Hej, ja det gør jeg oftest :-)

Reply
Mariann 26. august 2023 - 18:12

Tusind tak.
Jeg bruger ofte en af dine opskrifter på både grovboller og gulerodsboller .
De smager fantastisk

Reply
Bettina 3. september 2023 - 09:58

5 stars
Jeg har bagt bollerne 3 gange, første gang brugte jeg solsikkekerner, men har udskiftet dem med hakkede valnødder, de er bare mums og holder sig friske mange dage

Reply
Stinna 4. september 2023 - 09:23

Hvor dejligt! Tak for tilbagemeldingen :-)

Reply
Sanne Corfitz Hendriksen 20. oktober 2023 - 11:23

Så super lækker boller

Reply
Stinna 20. oktober 2023 - 14:11

Tusind tak for det :-)

Reply
Sasha Cederskjold 29. november 2023 - 18:39

Jeg koldhævede bollerne med 1/4 pakke gær og 500 g hvedemel. 2 portioner blev til 27 boller til børnehaven, og børn og voksne ELSKEDE dem!

Reply
Stinna 1. december 2023 - 11:35

Hvor dejligt at de kunne lide bollerne :-) Tak for tilbagemeldingen.

Reply
Thea 21. januar 2024 - 19:16

Hej! Hvad kan jeg erstatte æg med? Jeg har en på arbejde der er allergisk ovenfor æg.

Reply
Stinna 22. januar 2024 - 14:03

Hej, jeg har desværre ikke forsøgt uden æg :-)

Reply
Louise Bramming 17. oktober 2024 - 19:15

Hvis jeg laver dobbelt portion, skal portionen af gær så også fordobles – altså til 50g.?

Reply
Stinna 22. oktober 2024 - 12:22

Hej Louise,
jeg mener at have læst, at man ikke behøver at fordoble gærmængden. Men at man blot skal lade det hæve længere :-)

Reply
5 from 6 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.