Sundere chokoladeboller med banan

af Stinna
Sundere chokoladeboller med banan

Sundere chokoladeboller med banan. Lækre chokoladeboller med store stykker af chokolade og sødet med banan. Bollerne her er sprøde udenpå og dejligt bløde inden i – og så smager de virkelig godt med smør på. Disse chokoladeboller er en lidt sundere variant end de mere traditionelle chokoladeboller – men smagen er stadig virkelig god.

Disse chokoladeboller bagte jeg fredag aften, da jeg lørdag var med til at holde et lille surprice-arrangement for skønne Julie, som snart skal være mor igen. Vi skulle hver især tage en lille ting med og jeg valgte at medbringe disse chokoladeboller.

Sundere chokoladeboller med banan

Chokoladebollerne med banan blev skønt svampede og smagte rigtig skønt. De kan ellers laves med mere gær og så lade dem hæve kortere tid på køkkenbordet, hvis man ikke orker at vente alt for længe.

Sunde chokoladeboller med banan

Herunder er opskriften på de lidt sundere chokoladeboller med banan. Der er stadig en del hvedemel i, men de er sødet med banan (og en smule honning) og der er tilsat rugmel. Derudover er der tilsat havregryn til dejen, da det giver bollerne en skøn smag.  De blev dejligt luftige og smagte virkelig skønt.

Men nu til opskrifterne på de lækre, grove chokoladeboller.

Sundere chokoladeboller med banan

Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 11 stk.
Forfatter: Stinna - www.stinna.dk
5 fra 3 stemmer

Ingredienser

  • 4 dl lun mælk jeg brugte sødmælk - men vand kan nok også bruges (hvis du laver dem hæve længe, så koldt mælk)
  • 25 g gær (hvis du lader dem hæve længe, så bare 10g gær)
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1/2 spsk. groft salt
  • 2 tsk. honning
  • 2 æg
  • 8 dl hvedemel
  • 2 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl rugmel
  • 2 bananer
  • 100 g mørk chokolade
  • 1 æg til pensling

Sådan gør du

  • Kom koldt mælk og gær i en skål. Rør gæren ud.
  • Tilsæt olie, salt, honning og æg. Rør det rundt.
  • Tilsæt nu hvedemel, havregryn og rugmel. Jeg brugte røremaskine og rørte dejen på fuld hastighed omkring 10 minutter- men mindre kan også gøre det eller de kan æltes i hænderne.
  • Mos bananerne i en skål med en gaffel eller mos dem i en foodprocessor/ minihakker.
  • Tilsæt banan til dejen og ælt det sammen med hænderne.
  • Tilsæt groft chokolade (vent lidt med dette, hvis dejen er varm efter en tur på røremaskinen). Ælt dejen en smule, så chokoladen bliver ordentligt fordelt.
  • Lad dejen hæve en time ved stuetemperatur (gerne et lunt sted) med et klæde over. Du kan også hæve dem længere tid, men så skal der bruges mindre gær.
  • Tænd ovnen på 250 grader (ikke varmluft).
  • Kom dejen på en bageblade beklædt med bagepapir, brug blot to skeer til at 'klatte' dejen ud.
  • Pensel bollerne med et sammenpisket æg.
  • Sæt bollerne i ovnen og skru ned til 220 grader.
  • Bollerne bages til de er gyldne, i min ovn tog det ca. 15 minutter.
  • Spises med smør på.
  • Velbekomme!

Noter

Bollerne kan sagtens fryses.

Frysning af chokoladeboller

Chokoladebollerne kan sagtens fryses. Kom dem direkte i ovnen ved cirka 200 grader varmluft og giv dem, til de er lune. Frys de boller ned, som du ikke lige får spist. Så er der til lækre boller en anden dag, som bare lige kan varmes i ovnen inden de spises.

Hvis du også er vild med lækkert bagværk, så er disse opskrifter måske også noget for dig:

Grove gulerodsbrud

Nemme og sunde grovboller

Sundere chokoladeboller med banan

24 Kommentarer

kathrine 30. marts 2018 - 21:52

Hvor ser de bare super gode ud! :)

Reply
Stinna 2. april 2018 - 08:19

Mange tak :)

Reply
Kathrine 3. maj 2018 - 14:11

Hej Stinna!
Tror du man kan skifte gæren ud med bagepulver og så blot lade bollerne hær i en halv/hel time inden de bages?
Din opskrift ser super lækker ud, men jeg har ikke tiden til at dejen skal stå 7 timer på bordet ej eller natten over…

Reply
Stinna 4. maj 2018 - 18:24

Hej Kathrine, jeg vil anbefale dig at komme mere gær i og så lade det hæve et lunt sted i en times tid :-)

Reply
Adriana 22. juli 2019 - 20:52

Hej Stinna, kan du forklare hvor meget gær du bruger? I opskriften fremgår det ikke så tydeligt om det er 30 gr eller mere. Tak!

Reply
Stinna 23. juli 2019 - 11:29

Hej Adriana. De 30g gær er hvis du vil lade dem hæve i kort tid (1 time). Så skal der bruges lun mælk for at aktivere gæren. Hvis du vil lade dem hæve i længere tid, så brug da kun 10g gær. Giver det mening? :-)

Reply
Sidsel 10. august 2019 - 13:47

Tak for en god blog :)
Jeg tror dog, der har sneget sig en fejl ind i din opskrift… I denne opskrift står der, at der skal bruges kold mælk, men at brødet kun skal hæve en time. I dine kommentarer skriver du, at der skal bruges varm mælk, hvis dejen kun hæver en time…
Jeg har lige puttet dem i ovnen, da jeg først har læst kommentarerne nu – jeg brugte kold mælk og har kun ladet dem hæve én time… Jeg er spændt på, hvordan det ender…

Reply
Stinna 10. august 2019 - 15:46

Det skriver jeg lige lidt tydeligere :-) Det gør ikke noget at det er koldt mælk, men lun mælk får dem til at hæve hurtigere.

Reply
Tilla 15. maj 2020 - 09:14

Hej
Kan man skrifte banan ud med noget? Eksempelvis dadler? Jeg er meget fan af sundere søde sager, men har en dreng der ikke må få banan.

Reply
Stinna 15. maj 2020 - 09:16

Det har jeg desværre ikke forsøgt :-) Banan giver også noget fylde til bollerne, så jeg ved ikke om det vil give samme resultat desværre.

Reply
Jørgen Lange 7. februar 2021 - 15:59

5 stars
Vi havde et par bananer, som havde “gemt sig”, og min hustru og jeg gjorde, som vi plejer.
Hun finder (din) opskrift, og jeg laver det praktiske.
Fremragende opskrift. Bollerne var SÅ lækre. Endnu en gang tak for en velafbalanceret opskrift med ingredienser, som er “almindelige”. Vi måtte dog nøjes med 50 g chokolade. En rest fra, da vi sidst lavede din chilli sin carne.

Reply
Stinna 7. februar 2021 - 20:18

EJ sikke en skøn kommentar. Tak! Og dejligt at bollerne blev gode :-)

Reply
Johanne 25. september 2022 - 15:20

Det gik helt galt for mig med at ælte dejen i hænderne, den var helt våd? Har jeg mon gjort noget forkert… den var så våd, at jeg tænkte det var en dej der bare burde røres rundt i.
Men håber resultatet bliver godt, – tak for opskrift ! :)

Reply
Stinna 8. oktober 2022 - 07:51

Øv! Hvordan blev de? Der kan være stor forskel på mel.

Sascha Brinch Hummelgaard 19. maj 2020 - 16:07

Hej,
De ser lækre ud :) Tror du man kan bytte mælken ud med havremælk?
På forhånd tak :)

Reply
Stinna 19. maj 2020 - 17:15

Mange tak :-) Det tror jeg sagtens.

Reply
Mette 18. februar 2021 - 20:56

Hej,
først og fremmest, ser din opskrift super lækker ud, og jeg glæder mig til at afprøve den. Dog kan jeg se, du skriver, at der skal bruges grovvalsede havregryn, men da vi altid kun har finvalsede havregryn herhjemme, vil jeg lige høre, om det kan også kan bruges? :)

Reply
Stinna 19. februar 2021 - 11:51

Tusind tak skal du have :-) Du kan sagtens bruge finvalsede havregryn.

Reply
Katrine 31. august 2020 - 16:34

5 stars
Super lækre boller

Reply
Stinna 31. august 2020 - 18:23

Tusind tak :-)

Reply
Amalie 29. august 2023 - 19:48

5 stars
Super lækre boller! Tak for opskriften ☺️

Reply
Stinna 30. august 2023 - 08:09

Velbekomme! Dejligt at opskriften kan bruges :-)

Reply
Søren Sørensen 9. januar 2024 - 15:12

Hvormange boller vil du skyde på der bliver ud af dennne portion? :)

Hilsen Søren

Reply
Stinna 10. januar 2024 - 13:54

Cirka 11 stk :-)

Reply
5 from 3 votes (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.