4,7K
Risengrød med syrlig hindbær-kanel sauce. Måske det lyder som en speciel kombination, men jeg er helt vild med det.
Forleden fik jeg virkelig lyst til risengrød. Ikke en grød lavet af hverken perlespelt, chiafrø eller andet – bare risengrød. For at gøre min grød lidt mere spændende, lavede jeg denne krydrede sauce til. Den fede grød og den syrlige topping passer så skønt sammen, at det ihvertfald ikke er sidste gang jeg laver dette.
Faktisk overvejer jeg at lave denne sauce til juleaften, istedet for kirsebærsauce. Hvad spiser I på jeres risengrød?
Risengrød med hindbær-kanel sauce
Ingredienser
Risengrød
- 150 g frosne hindbær
- 1 dl vand
- 1 tsk kanel
- ½ tsk vanillepulver ikke sukker
- 1 spsk honning/sirup eller andet sødende
- 1 spsk chiafrø
Sådan gør du
- Kom hindbær, vand, kanel, vanille, honning(eller andet sødende) i en gryde.
- Lad det koge i 10-15 minutter.
- Tag gryden af blusset.
- Når det er kølet lidt af, tilsættes chiafrø og saucen stilles køligt.
- Kommes på grøden, velbekomme!