Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Teriyaki sauce

af Stinna
Teriyaki sauce

Teriyaki sauce er en asiatisk sauce, som består af soyasauce, brun farin, honning, ingefær og hvidløg. Teriyaki sovs er særligt god i wokretter, men kan også bruges som marinade til andre retter

Opskrift på teriyaki sauce

Selvom teriyaki saucen kan købes i mange supermarkeder, så er den virkelig nem at lave selv. Alle ingredienserne skal blot i en gryde. Det hele koges i 10 minutter, hvorefter der tilsættes en smule maizena. På denne måde kan man også selv bestemme, hvor meget hvidløg og ingefær man ønsker. I de fleste opskrifter er der brugt tørret ingefær og tørret hvidløg – men i min variant har jeg brugt begge dele frisk. Derudover har jeg tilsat en smule chili.

Teriyaki sauce

Opskriften rækker til skålen på billedet.
Forb. tid10 minutter
Tilb. tid10 minutter
Ret: Dip og dressinger
Køkken: Asiatisk
Antal: 1 skål
Forfatter: Stinna

Ingredienser

  • 1,5 dl koldt vand
  • 50 g brun farin
  • 2 spsk. honning
  • 1/2 dl soyasauce
  • 2 fed hvidløg, finthakket
  • 15 g frisk ingefær, fintrevet
  • 2 tsk. maizena til jævning (opløses i 4 tsk. koldt vand)

Sådan gør du

  • Kom alle ingredienserne (pånær maizena) i en gryde.
  • Lad saucen koge i 10 minutter.
  • Rør maizena op i koldt vand og tilsæt det til gryden. Lad nu saucen koge 2 minutter under omrøring, så saucen bliver tykkere. Hvis du ønsker en tykkere sauce, kan du tilføje mere maizena. Eller hvis du ønsker en tyndere sauce, kan du tilsætte mere vand.
  • Brug saucen i wokretter eller lignende. Resten opbevares på køl.

Noter

Teriyakisovsen opbevares i en skål i køleskabet og kan sagtens holde sig en uges tid. 

Teriyaki saucen kan sagtens gøres stærkere, hvis du ønsker det. Tilsæt mere hvidløg, revet ingefær og soyasauce.

Asiatiske vegetarretter

Hvis du også elsker asiatiske retter, så kan jeg anbefale min vegetariske wokret og min vegetariske stir fry (hvor denne sauce vil være skøn).

Teriyaki sovs

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagram, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy