428
Tzatziki med dild, citronskal og hvidløg. Denne lækre tzatziki smager helt fantastisk og er et godt alternativ til den klassiske tzatziki.
Opskrift på tzatziki med dild
Tzatziki er den perfekte dip til sommerens grill. Her i en sommerlig udgave med citronskal, agurk, hvidløg og frisk dild. Det giver en skøn smag til tzatzikien, som samtidigt er utrolig nem at lave.
Tzatziki med dild
Antal: 1 portion
Ingredienser
- 200 g græsk yoghurt, 10%
- 150 g revet agurk, cirka 1/2 stk. agurk
- 1/2 stk. citron, kun skallen (fintrevet)
- 1 fed hvidløg, finthakket
- Salt og peber
- 1 potte dild, finthakket
Sådan gør du
- Riv agurken groft på et rivejern. Vrid vandet fra med hænderne.
- Rør alle ingredienserne sammen i en skål.
- Smag til med salt og peber.
- Lad gerne din tzatziki trække et par timer i køleskabet, så udvikler den mere smag.
- Velbekomme.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.