Vegetarisk wok med kokosmælk

af Stinna
Vegetarisk wok med kokosmælk

Vegetarisk wok med kokosmælk, ingefær, hvidkøg og karrypasta. Nem vegetarret fyldt med grøntsager og smag – og med en lækker cremet sauce.

Vegetarisk wok

Dette er en ægte hverdagsret – nemlig vegetarisk wok med spidskål, gulerødder, edamamebønner, broccoli og forårsløg. Stegt i en wokpande og med en skøn sauce til. Jeg lavede denne vegetariske wokret til min far og jeg – og vi spiste den med ris og ristede cashewnødder til.

Wok med kokosmælk

Når jeg laver wok, bruger jeg (næsten) altid kokosmælk til saucen. Det giver retten en skøn smag og gør saucen virkelig cremet. Jeg bruger én stor dåse kokosmælk til denne wokret. Du kan servere retten med både ris eller nudler. Retten toppes med enten ristede cashewnødder eller peanuts.

Vegetarisk wok med kokosmælk

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Asiatisk, Vegetarisk
Antal: 4 personer
Forfatter: Stinna
4.17 fra 6 stemmer

Ingredienser

  • 2 stk. forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 x 1 cm frisk ingefær
  • 1 stk. lille broccoli
  • 4 stk. gulerødder
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 1/2 stk. spidskål
  • 1 lille pose sukkerærter
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • 1 dåse kokosmælk (400ml)
  • 1 spsk. soyasauce
  • salt
  • 1 spsk. limesaft
  • 200 g edamamebønner (frosne uden bælg)

Topping

  • saltede cashewnødder
  • friske koriander

Servering

  • ris

Sådan gør du

  • Start med at vaske alle grøntsager og kom dem i en skål. Vask forårsløg og skær dem i mindre stykker. Hak hvidløg fint. Riv ingefær på et rivejern.
  • Skær broccoli i mindre stykker. Skræl gulerødderne og skær dem i strimler. Skær peberfrugten i strimler. Halvver sukkerærterne på langs. Snit spidskål i små strimler.
  • Kom olie i en wokpande. Steg først løg, ingefær, hvidløg og karrypasta – til løg er klare. Tag dem af panden og over i en skål.
  • Kom nu alle grøntsagerne i wokken. Steg dem et par minutter.
  • Tilsæt løgblandingen igen. Tilsæt nu kokosmælk, soyasauce og edamamebønner. Lad det koge, til grøntsagerne er møre – men stadig har bid.
  • Smag retten til med limesaft og salt. Serveres med ris til og toppes med cashewnødder og friske koriander.
  • Velbekomme.

Wokretten kan også laves med kylling, men som vegetar laver jeg den selvfølgelig helt uden.

Hvis du også er vild med asiatisk mad, så er disse opskrifter måske også noget for dig:

Vegetarisk wok med kokosmælk

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

12 Kommentarer

Cora 23. februar 2021 - 00:32

Ser lækkert ud. Dog lige et spørgsmål, du skriver 1/2 spidskål i ingredienslisten men hvornår bruger du det i opskriften? På forhånd tak og tak for lækker inspiration

Reply
Stinna 23. februar 2021 - 18:18

Tusind tak. Det skal blot snittes og kommes i sammen med de andre grøntsager :-)

Reply
Berit 8. april 2021 - 18:21

Smager vildt godt!

Reply
Stinna 9. april 2021 - 07:47

Tusind tak :-)

Reply
Lykke Jensen 13. maj 2021 - 11:46

5 stars
Den sidder lige i skabet… nam nam

Reply
Stinna 13. maj 2021 - 18:38

Tusind tak :-)

Reply
Christina 28. august 2021 - 19:18

4 stars
Smager så godt ❤️

Reply
Stinna 29. august 2021 - 07:49

Tusind tak :-) Det er dejligt at høre.

Reply
Christina 28. august 2021 - 19:19

5 stars
Der skuller være 5 ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Reply
Stinna 29. august 2021 - 07:49

Tusind tusind tak!

Reply
Claralin Valgren 2. november 2023 - 22:25

5 stars
Mega lækker og nem ret

Kan retten fryses ned?

Reply
Stinna 6. november 2023 - 14:51

Tak :-) det har jeg desværre ikke forsøgt mig med.

Reply
4.17 from 6 votes (2 ratings without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.