Jeg er på barsel - jeg vender tilbage med svar på spørgsmål

Asiatisk salat

af Stinna
Asiatisk salat
Asiatisk salat med spidskål, agurk, edamamebønner og dressing.
 
Som jeg har nævnt utrolig mange gange herinde før, så er jeg helt vild med asiatisk mad og især det vietnamesiske køkken har vundet mit hjerte. Da jeg var i Vietnam deltog jeg i et par ‘cooking class’, hvor jeg lærte at lave lækker vietnamesisk mad og få maden til at smage, som de (næsten) laver den. Denne asiatiske quinoasalat er lavet med udgangspunkt i det vietnamesiske køkken, men tilpasset mine smagsløj.
 

Asiatisk salat

Salaten består af spidskål, gulerod, agurk, edamamebønner og en skøn dressing. Den er nem at lave og kræver ikke mange ingredienser.

Asiatisk salat

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid20 minutter
Ret: Salat, Tilbehør
Køkken: Asiatisk, vietnamesisk
Forfatter: Stinna

Ingredienser

salaten

  • 2 dl quinoa kogt
  • 1/2 stk. spidskål eller andet kål
  • 1 stk. gulerod
  • 1 stk. stængel forårsløg

Stegte edamamebønner

  • 150 g edamamebønner (frosne uden bælg)
  • 2 spsk. soyasauce
  • 1-2 spsk. sesamfrø

dressing:

  • 2 spsk. olivenolie
  • lidt salt
  • 1 tsk. agavesirup
  • lidt rød chili
  • saft af 1/2 lime
  • 1 x 1 cm frisk ingefær
  • 1 fed hvidløg

topping

  • sesam
  • friske koriander
  • rød chili

Sådan gør du

  • Start med at koge quinoa. Mængden svarer ca. til 1 dl ukogt, men kog gerne lidt ekstra, det kan bruges i flere dage.
  • Imens laves salaten.
  • Snit spidskål fint, skræl gulerod og skær den i tynde strimler eller brug en kartoffel skræller, til at lave tynde strimler.
  • Kom edamamebønner i en skål og hæld kogende vand over. Lad dem stå i 2 minutter og hæld derefter vandet fra.
  • Snit forårsløg fint.
  • Bland kogt quinoa, spidskål, gulderod og forårsløg i en skål.
  • Kom edamamebønnerne på en pande med soyasauce og sesamfrø. Lad det stege et par minutter, til bønnerne har fået lidt farve.
  • Bland dressingen i en skål og hæld den over salaten.
  • Tilsæt de stegte edamamebønner.
  • Pynt salaten med sesamfrø, friske koriander og fintskåret rød chili.
  • Velbekomme!
Asiatisk salat
 

Asiatisk salat
Asiatisk salat



Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

8 Kommentarer

Kaya 1. april 2017 - 10:28

Den er godt nok smuk!

Reply
Stinna 1. april 2017 - 23:51

Mange mange tak :-)

Reply
Mari 24. juni 2018 - 11:02

Hejsa
Det ser ud til at der er også agurk eller squash i opskriften, stemmer det?

Reply
Stinna 29. juni 2018 - 09:23

Hej, jo der er agurk i. Det har jeg glemt at skrive :)

Reply
Anne 5. januar 2020 - 23:37

Hej :) har du et forslag til, hvad man kunne lave ved siden af, og på den måde bruge den som aftensmad?

Reply
Stinna 5. januar 2020 - 23:54

Hej :-) Måske stegte kikærter, eller edamamedeller? Jeg ville dog undlade persille – måske tilsætte lidt karrypasta?

Reply
Karin Hauerslev Larsen 17. april 2022 - 09:06

Hvor mange personer er opskriften beregnet til? Til frokost men skal være tilbehør til flere ting.

Reply
Stinna 17. april 2022 - 09:07

Hej, jeg vil sige tilbehør til 3 personer eller frokost til 2 personer :-)

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside bruger cookies. Accepter Læs mere

Privacy & Cookies Policy