Tacos med sweetpotato og bønner

af Stinna

taco-2

Da jeg i sidste uge var forbi torvet på Ingerslevs Boulevard, købte jeg søde kartofler. Den første ret jeg fik lyst til, var spicy tacos med sød kartoffel og bønner.

Da jeg så skulle finde på en lækker aftensmad, ville jeg afprøve denne opskrift. Jeg har aldrig før lavet hjemmelavede majs-tortillas og for at være helt ærlig, så gik det helt galt. Jeg fandt en opskrift på nettet, hvor majsmel blot skulle blandes med vand. Det gik slet ikke, så jeg endte med at tilføje soyamælk og stege dem som almindelige pandekager. De blev virkelig gode til sidst, men jeg har desværre ikke de præcise mål på dem. Derfor vil jeg anbefale at I enten køber færdige tortillas eller prøver at google jer frem til en opskrift.

Men fyldet blev virkelig lækkert, så det vil jeg gerne dele opskriften på. Jeg valgte at bage den søde kartoffel i ovnen sammen med løg, hvidløg, spidskommen og kidney-bønner. Jeg toppede retten med avocado og koriander, men en guacamole ville smage skønt herpå.


 TACOS MED SWEET POTATO OG BØNNER ( 2 PERSONER ) 

1 løg

1 sweet potato

1 fed hvidløg

2 spsk olie

1 dåse kidney bønner

salt

peber

1 tsk spidskommen

lidt rød chili

Fyld:

friske koriander

1 avocado

majs tortillas

Fremgangsmåde:

  1. Skræl den søde kartoffel og skær den i tern.
  2. Kom sød kartoffel i et ildfast fad, sammen med hakket løg, finthakket hvidløg og skyllede kidneybønner.
  3. Hæld olie, salt, peber, spidskommen og chili over. Sørg for at blande det godt rundt.
  4. Bages ved 180g i ovnen, til den søde kartoffel er mør.
  5. Kom det i majs-pandekager og top med avocado og friske koriander.
  6. Velbekomme!

2 Kommentarer

Maria 4. januar 2018 - 16:54

Det ser super lækkert ud! Tror du man kan bruge Black Beans i stedet for?

Reply
Stinna 5. januar 2018 - 16:46

Tak :-) Det tror jeg godt at du kan.

Reply

Tilføj en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.