Squashfrikadeller med ost

Nemme squashfrikadeller med Vesterhavsost, æg og havregryn. Perfekte som vegetarisk hverdagsmad og en god måde at bruge hjemmedyrkede squash på.

Squashfrikadeller med ost

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker vegetarfrikadeller. Jeg synes, de er så nemme at lave, og så er de en virkelig god måde at få flere grøntsager ind i hverdagsmaden.

Lige nu bugner mange haver med hjemmedyrkede squash, og er du så heldig at have haven fyldt med squash – eller har du en gavmild nabo – så er denne opskrift måske noget for dig.

De her squashfrikadeller med ost er nemme at lave, smager virkelig godt og er perfekte som vegetarisk hverdagsmad. Jeg får cirka 12 små frikadeller ud af portionen, og de er både gode til aftensmad, i madpakken eller som en del af en større buffet.

Jeg kommer Vesterhavsost i farsen, som giver frikadellerne en dejlig salt og kraftig smag. Har du ikke den ost, kan du bruge en anden hård, modnet osv.

Squashfrikadeller med ost

Squashfrikadeller med Vesterhavsost

Vær den første til at bedømme!
Antal: 12 stk

(Tilberedningstid kan ændre sig ved justering)

Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 20 minutter

Ingredienser

  • 300 g squash groftrevet
  • 2 stk æg
  • 50 g rasp
  • 25 g hvedemel
  • 40 g havregryn
  • 1 tsk. tørret timian
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • Peber
  • 20 g revet Vesterhavsost
  • Salt til squashen
  • Olie til stegning

Sådan gør du

  1. Riv squashen groft på et rivejern og drys den med salt. Lad den stå i cirka 10 minutter.
  2. Skyl squashen i koldt vand og vrid så meget væske ud af den som muligt.
  3. Kom squashen i en skål sammen med æg, rasp, hvedemel, havregryn, timian, hvidløgspulver, peber og revet Vesterhavsost. Rør det hele godt sammen.
  4. Varm lidt olie på en pande og form cirka 12 små frikadeller. Steg dem ved middel varme, til de er gyldne og gennemstegte på begge sider.
Hvad synes du om opskriften?
Vær den første til at bedømme!

(Jeg ville blive meget glad for en kommentar!)

Pin Del Print
Del dit resultat på IGOg tag mig endelig med @stinnagm, hvis du laver en af mine opskrifter! Vil elske at se hvad du får lavet!

Mit bedste tip til squashfrikadeller

Jeg har ét lille tip, som jeg altid bruger, når jeg laver frikadeller – også vegetariske frikadeller. Steg altid én frikadelle først.

Så kan du smage den og finde ud af, om farsen mangler salt, peber eller måske lidt mere krydderi. Det er så ærgerligt at stege hele portionen og først bagefter opdage, at de mangler smag.

Squash indeholder rigtig meget vand, så det er også vigtigt at få vredet så meget væske som muligt ud. Ellers kan farsen blive for våd, og så kan frikadellerne være sværere at få til at hænge sammen.

Hvad kan man servere til squashfrikadeller?

Jeg synes, de her squashfrikadeller er gode sammen med en stor salat, som fyld i tortillas, med kartoffelmos eller ovnkartofler. De fungerer også rigtig godt som en del af et vegetarisk måltid med forskellige små retter. De er desuden gode kolde, så jeg laver gerne en ekstra portion, hvis jeg ved, at der skal være noget nemt til madpakken dagen efter.

Kan squashfrikadeller fryses?

Ja, det kan de. Lad dem køle helt af og frys dem i en lufttæt beholder eller frysepose. De kan derefter lunes i ovnen eller på en pande. Men jeg synes de er bedst frisklavede.

Kan jeg bruge en anden ost?

Ja, helt sikkert. Jeg bruger Vesterhavsost, fordi jeg synes, den giver en skøn smag, men parmesan, cheddar eller en anden fast ost kan også bruges.

Hvor mange squashfrikadeller giver opskriften?

Jeg får cirka 12 små squashfrikadeller ud af portionen. Du kan selvfølgelig lave dem større eller mindre alt efter, hvad du skal bruge dem til.

Metatekst: Nemme squashfrikadeller med Vesterhavsost, æg og havregryn. Perfekte som vegetarisk hverdagsmad og en god måde at bruge hjemmedyrkede squash på.

Stinna

Stinna

Hej og velkommen til! Her på bloggen deler jeg opskrifter på vegetarisk mad og en masse sundere søde sager.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskriftsvurdering