Tomatsalat med vandmelon

af Stinna

Tomatsalat med vandmelon og basilikum. Så bliver en salat næsten ikke mere sommerlig! Denne salat er perfekt som tilbehør til sommerens grill.

Opskrift på tomatsalat med vandmelon

Herhjemme elsker vi sommerlige salater og denne simple tomatsalat er ingen undtagelse. Salaten er utrolig simpel og kan laves lynhurtigt. Tomaterne får selskab af sød vandmelon, basilikum, citron og olivenolie. Hvis du vil gøre den ekstra lækker, kan du servere den med lidt salatost eller grillet halloumi.

Tomatsalat med vandmelon

Ret: Salat
Køkken: Vegetarisk
Antal: 4 portioner
Forfatter: Stinna
Ingen stjerner endnu

Ingredienser

  • 800 g cherrytomat
  • 200 g vandmelon
  • 2 spsk. citronsaft
  • Salt
  • Peber
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 fed hvidløg presset (kan undlades)
  • 1 håndfuld frisk basilikum finthakket

Sådan gør du

  • Skær cherrytomater i halve og vandmelon i kugler eller små tern. Kom det i en skål.
  • Hæld citronsaft, salt, peber, olivenolie og hvidløg over. Vend det sammen.
  • Vend finthakket basilikum i salaten.
  • Server med det samme.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.