Tomatsalat med vandmelon og basilikum. Så bliver en salat næsten ikke mere sommerlig! Denne salat er perfekt som tilbehør til sommerens grill.
Opskrift på tomatsalat med vandmelon
Herhjemme elsker vi sommerlige salater og denne simple tomatsalat er ingen undtagelse. Salaten er utrolig simpel og kan laves lynhurtigt. Tomaterne får selskab af sød vandmelon, basilikum, citron og olivenolie. Hvis du vil gøre den ekstra lækker, kan du servere den med lidt salatost eller grillet halloumi.