Energibars

af Stinna

Energibars med dadler, mandler, havregryn og andre skønne ingredienser. Disse bars er geniale til madpakken eller til den lille sult.

Opskrift på energibars

Trænger du også til lidt ekstra energi om eftermiddagen? Så er disse nemme energibars måske noget for dig. De er virkelig nemme at lave og indeholder dadler, mandler, valnødder, havregryn og en smule honning. De er derfor fyldt med god energi og smager skønt. Herhjemme er husets yngste helt vild med dem og får dem med i madpakken, når vi er på tur.

Disse bars er bløde og minder mest om dadelkugler eller ‘frugtstænger’ i konsistensen. De er derfor ikke sprøde som muslibars, men er en skøn og nem snack. Jeg har valgt ikke at lave dem særligt søde, men du kan altid tilsætte lidt mere honning – eller overtrække dem med chokolade.

Energibars

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid15 minutter
Ret: Søde snacks
Køkken: Vegetarisk
Antal: 10 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 200 g friske dadler bløde fra æske
  • 100 g mandler
  • 150 g havregryn
  • 2 spsk. chiafrø
  • 1,25 dl koldt vand
  • 1 drys salt
  • 100 g valnødder
  • 2-4 spsk honning
  • 3 spsk. kakao
  • 1 dl kokosmel

Sådan gør du

  • Start med at blende mandler og valnødder i en foodprocessor. Kom dem i en skål.
  • Blend derefter dadler, chiafrø, vand og honning fint.
  • Tilsæt salt, havregryn, kokosmel og kakao. Blend det igen.
  • Tilsæt til sidst de hakkede nødder og rør det godt sammen.
  • Prøv at lave en lille kugle med dine hænder. Hvis ‘massen’ hænger godt sammen, er det fint. Hvis den virker tør, vil jeg anbefale at tilføje en smule mere honning.
  • Kom bagepapir i en form.
  • Fordel massen deri. Sæt den på køl en times tid. Skær derefter i ønsket størrelse og kom dem i en bøtte. Opbevares i fryseren og tages op når de skal spises – de tør lynhurtigt op.

Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.

2 Kommentarer

Katte 2. juli 2024 - 10:42

5 stars
Haps! Så lækre.
Jeg stod netop og skulle lave et “sødt bidrag” til mit barns fødselsdag i vuggestuen, hvor der er nul-sukker politik. Og guf. Der skal snart laves en ny portion til fryseren :-)

Reply
Stinna 2. juli 2024 - 11:46

Hvor dejligt! Tak for tilbagemeldingen :-)

Reply
5 from 1 vote

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.