768
Pandekage-lagkage med lækre pandekager, vaniljeflødeskum og friske jordbær. Så bliver det næsten ikke mere sommerligt.
Opskrift på pandekage-lagkage
Herhjemme er vi helt vilde med pandekager og denne pandekage-lagkage er ingen undtagelse. Den er utrolig simpel og nem at lave – men faktisk er det én af de bedste kager, jeg længe har lavet. Den er perfekt som fødselsdagskage til et sommerbarn eller blot en nem kage til sommeren.
Pandekage-lagkage
Opskriften herunder rækker til 6-8 stykker, alt efter hvor store stykker du skærer.
Antal: 6 stykker
Ingredienser
Pandekager
- 4 stk. æg
- 4 dl mælk (jeg brugte sødmælk)
- 175 g hvedemel
- 4 spsk. sukker
- 1 tsk. vaniljesukker
- 1 tsk. kardemomme
- 1 drys salt
- 1 spsk. smeltet smør skal i dejen
- smør til stegning
Vaniljeflødeskum
- 2,5 dl piskefløde
- 4 spsk. flormelis
- 1 stk. vaniljestang, korn
Fyld
- 500 g friske jordbær
Sådan gør du
Pandekager
- Pisk alle ingredienserne sammen i en skål.
- Kom lidt smør på en pande og lad det smelte. Jeg har mit blus på lidt over middel varme.
- Steg pandekagerne til de er gyldne. Lad dem derefter køle helt af.
Vaniljeflødeskum
- Kom piskefløde, flormelis og vaniljekorn i en skål.
- Pisk til flødeskum med en håndmixer.
Servering
- Skær jordbær i mindre stykker.
- Kom en smule flødeskum og jordbær mellem hver lag pandekage – gem lidt af begge dele til toppen.
- Serveres med det samme.
- Velbekomme.