Blommekage

af Stinna

Blommekage med marcipan, kokos og kanel. Denne blommekage smager helt fantastisk og er nem at lave. Den kan spises som den er, men smager også skønt med en kugle is til.

Opskrift på blommekage med marcipan

Har du blommer i haven og leder du efter en opskrift med blommer? Så vil jeg anbefale at bruge dem til denne blommekage. Den er nemlig virkelig nem at lave og smager virkelig dejligt. I denne opskrift er blommerne kommet i selskab med kanel, marcipan og kokos. Det giver den skønneste smag, som passer perfekt til sensommeren eller efteråret.

Blommekage

Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Antal: 8 stk.
Forfatter: Stinna
5 fra 1 stemme

Ingredienser

  • 150 g smeltet smør
  • 200 g sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 stk. æg
  • 125 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 dl kokosmel
  • 100 g marcipan, groftrevet
  • Skal af 1/2 citron
  • 1 tsk. kanel
  • 350 g blommer
  • Sukker til drys

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Kom smeltet smør, sukker og vaniljesukker i en skål. Pisk det sammen med en håndmixer. Tilsæt æg og pisk det godt sammen.
  • Tilsæt bagepulver, hvedemel, kokosmel, kanel og citronskal. Pisk det kort sammen.
  • Tilsæt groftrevet marcipan og vend det i dejen.
  • Fordel dejen i et ildfast fad – cirka 20 x 30 cm.
  • Skær blommer i kvarte og tryk dem godt ned i dejen.
  • Drys kagen med sukker.
  • Bages midt i ovnen i cirka 30-40 minutter.
  • Kagen er færdig, når den er gennembagt og gylden på toppen. Der er stor forskel på ovne, så hold godt øje med kagen og prik i den med en gaffel. Der skal ikke hænge dej ved, men kagen må heller ikke blive tør.
  • Nyd kagen lun eller afkølet – eventuelt med creme fraiche eller vaniljeis til.

Opskriften herover er lavet med friske blommer. Jeg har ikke forsøgt med frosne blommer, men jeg tror sagtens at de kan bruges.

Opbevaring af blommekage

Kagen kan sagtens bages dagen før servering. Opbevar den gerne i en lufttæt beholder i køleskabet.

Følg også gerne med på instagram, hvor jeg deler flere madbilleder.

5 from 1 vote (1 rating without comment)

Tilføj en kommentar

Opskrift vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.