686
Agurkesandwich med dild og flødeost er en utrolig simpel sandwich, som samtidig smager helt fantastisk. I denne opskrift har jeg brugt en flødeost med hvidløg og tilføjet vandmelon – det smager virkelig godt!
Opskrift på agurkesandwich
Elsker du også en klassisk agurkesandwich? Denne sandwich er med tynde skiver agurk, den lækreste creme med flødeost, hvidløg og dild – og så har jeg tilføjet tynde skiver vandmelon, som giver lidt sprødhed til de simple sandwiches.
Agurkesandwich
Opskriften rækker til 6 halve sandwiches.
Antal: 6 stk.
Ingredienser
- 150 g flødeost med hvidløg
- 1 potte dild, finthakket
- Salt og peber
- 1 stk. agurk
- 1/4 stk. vandmelon
- 6 skiver toastbrød
Sådan gør du
- I en skål røres flødeost, dild, salt og peber sammen.
- Skær agurk og vandmelon i helt tynde skiver.
- Smør toastbrød med flødeosten.
- Fordel agurk og vandmelon i sandwichen.
- Skær sandwichen i ‘trekanter’.
- De kan spises med det samme, eller opbevares i køleskabet et pat timer.
Du er også meget velkommen til at følge med på min Instagramprofil, hvor jeg deler endnu flere madbilleder.